Administrativ medarbejder til selskabsskat med fokus på skattekredit og samfundsmæssig værdi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for afvekslende administrative opgaver indenfor selskabsskat vedr. små- og mellemstore selskaber? Vil du være med til at understøtte rettidig og korrekt udbetaling af negativ selskabsskat til gavn for velfærdssamfundet? Så har vi et spændende job med work-life balance, rigtig gode udviklingsmuligheder samt et rigtig godt arbejdsmiljø. 

Fagområdet Små- og mellemstore selskaber har ansvaret for alle Danmarks små og mellemstore selskaber og deres hovedaktionærer samt offentlige virksomheder og institutioner.

Du bliver en del af enheden SMS 08 – Moms, selskabsskat og hovedakt. i Ringe. Enheden er organisatorisk placeret i Skattestyrelsen, Selskab, Små- og mellemstore selskaber. Du får ca. 20 dygtige kolleger, der løser en lang række kundeinitierede opgaver og kontrolopgaver indenfor moms- og selskabsskatteområdet.

Behandling af anmodninger om skattekredit
Skattekreditordningen har til formål at tilføre likviditet til underskudsgivende selskaber, som har haft omkostninger til forsøg og forskning.

Opgaven består af:

  • Gennemgang af selskabers projektbeskrivelser, oplysningsskemaer og årsrapporter.
  • Udsendelse af kvitteringsbreve og oprettelse af fordringer om udbetaling, hvis ansøgningen er behørig.
  • Korrespondance med selskaberne eller deres repræsentanter.
Arbejdet udføres efter gode arbejdsbeskrivelser og med grundig oplæring. Du vil få tæt samarbejde med dine dygtige kolleger i enheden samt virtuelt samarbejde med kolleger i søsterenheden i Aarhus, som løser opgaver med skattekredit i dag.

Udover skattekreditordningen vil dine opgaver bestå af:

  • Afstemning af selskabernes indberetning af udbytte med kontrol oplysninger modtaget fra banker mv.
  • Ad hoc administrative opgaver.
Du får et arbejde, der varierer mellem stor selvstændighed, faglig sparring og samarbejde med kollegaer. Det er vigtigt, at du trives med administrativt arbejde, og du ønsker at gøre en samfundsmæssig forskel, hvor du bidrager til sikring af fundamentet for finansiering af det danske samfund. Du bliver en del af en fleksibel arbejdsplads, som lægger vægt på god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone.

Din profil
Du er uddannet finansøkonom, professionsbachelor i skat eller tilsvarende. Sagsbehandlererfaring fra det offentlige er en stor fordel, men du kan også sagtens være kontoruddannet med relevant erfaring fra det private erhvervsliv. Du har en struktureret arbejdsstil og trives med rutineprægede opgaver.

Med din faglighed skal du kunne gennemskue opgaver og vurdere om der er forhold, som kræver ekstra fokus, for at sikre korrekt sagsbehandling. Du har en veludviklet sans for detaljer og kan se forskelle i sager der ellers ligner hinanden. Du går til dine opgaver med stor grundighed og din tilgang er undersøgende.

Kendskab til skatteområdet er en fordel, men er dog ikke et krav. Du har evnerne til at opbygge de faglige kompetencer, der kræves.

Du er god til at kommunikere, og du kan udtrykke dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 31. juli 2024.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Ulrik Kirkegaard Meibom på telefon 72 38 27 02 eller funktionsleder Susanne Meyer på telefon 72 38 85 05.

Vi har planlagt at afholde første runde samtaler i uge 32. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse. Stillingerne ønskes besat pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Bygmestervej 23 A, 5750 Ringe.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Ringe, Bygmestervej, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077599

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet