Barselsvikar som økonomikonsulent på sundheds- og ældreområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for økonomistyring, og kan du have mange bolde i luften på samme tid?

Besidder du formidlingens skarpe tunge, og kan du gøre komplekse økonomiske udfordringer simple for fagfolk som til dagligt ikke arbejder med økonomi. Er du ydermere interesseret i at blive en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor vi prioriterer grin og stærkt arbejdsmiljø, så skal du søge det her job!

Da en af vores dygtige økonomikonsulenter på sundheds- og ældreområdet går på barsel efter sommerferien, søger vi en barselsvikar.
I stillingen vil der særligt være tale om følgende opgaver, som løses i samarbejde med dygtige kollegaer og ledere:

  • Strategisk sparring med sundheds- og ældrechefen og ledelsen i Økonomi om den økonomiske styring
  • Budgetlægning og budgetopfølgning på sundheds- og ældreområdet
  • Økonomisk understøttelse af de øvrige budgetansvarlige ledere på sundheds- og ældreområdet
  • Videreudvikling og optimering af økonomistyringsmodeller
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg og dagsordner til direktion og politiske udvalg
  • Udarbejdelse og formidling af ledelsesinformation
  • Udarbejdelse af projektregnskaber og øvrige regnskabsopgaver
  • Faglig sparring med de øvrige økonomikonsulenter i teamet

Den konkrete opgaveportefølje bliver fastlagt i samarbejde med teamets øvrige medarbejdere og kan variere efter behov.

Vi forventer, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatgrad eller anden relevant uddannelse/erfaring evt. nyuddannet. Du skal være analytisk stærk med stor talforståelse og evne at skabe overblik over store mængder af information – også under tidspres. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret. Du skal have gåpåmod og være nysgerrig på fagområdernes opgaveløsning. Da du vil skulle arbejde sammen med fagprofessionelle ledere og medarbejdere, er det vigtigt, at du har lyst til og kan samarbejde på tværs af fagligheder og kan formidle økonomistyring til dine samarbejdspartnere både i skrift og tale.

Den ideelle ansøger har desuden følgende kvalifikationer:
  • Kendskab til kommunaløkonomi
  • Kendskab til økonomistyring
  • Stærke IT-kompetencer, herunder erfaren bruger af Excel
  • Har humor og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder dig:
  • Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med et uformelt miljø, hvor vi taler åbent og ærligt med hinanden
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde herunder fleksibel arbejdstid og gode muligheder for hjemmearbejde
  • En arbejdsplads der har fokus på fremtiden og gerne vil gå nye veje

Der vil blive udarbejdet et introprogram for den første tid i jobbet, som sikrer en grundig introduktion til alle opgaver.

Om os:
Organisatorisk er stillingen placeret i staben Økonomi. Økonomi er en af to centrale stabsfunktioner i Faaborg-Midtfyn Kommune og udgøres af ca. 40 medarbejdere. Vi varetager en række opgaver for hele organisationen, som udover økonomistyring omfatter, kontrol for socialt bedrageri, udarbejdelse af ledelsesinformation, opkrævning, indkøbsaftaler og koordinering af kørsel. Ledelsen af staben varetages overordnet af stabschefen og 3 afdelingsledere, hvor du får reference til den ene.

Økonomi holder til på rådhuset i Ringe, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe, 2 minutters kørsel fra motorvejen og 5 minutters gang fra togstationen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for at forhandle løn efter rammerne i Ny Løn. Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid. Tiltrædelse er mulig allerede fra 1. juni 2024 men alternativt fra 1. august 2024.

Har du lyst til at vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Christina Rahbæk Juel tlf. 72531170 eller økonomikonsulent Camilla Nielsen tlf. 72532747

Ansøgning med bilag skal indsendes senest den 23. maj 2024 kl. 10.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. maj 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039611

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet