Bliv en del af Sirius botilbud og støt beboernes udvikling i hjemlige rammer

Profilbillede
dato

Ønsker du at udvikle din faglighed og arbejde med beboeren i centrum?  
Drømmer du om at være en del af et mindre team, der arbejder i hjemlige rammer med fokus på gode aktiviteter og empati?  

- så er du måske vores nye kollega på Sirius Botilbud afd. Møllebakkevej

Sirius botilbud afd. Møllebakkevej og afd. Eskebjerg er individuelt tilpassede og særligt tilrettelagte botilbud for voksne, hvor udvikling gennem trivsel er nøgleordet. Vi holder til i skønne landlige rammer og her er masser af plads og rum til aktiviteter ude og inde. På Møllebakkevej er der plads til 6 beboere, og på søstertilbuddet Eskebjerg er der plads til 9 beboere efter Servicelovens §§ 107/108/66.

Du kan læse mere om Sirius på www.siriusbotilbud.dk

Vi kan tilbyde dig følgende:  

  • En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes
    højt, og hvor der er lydhørhed overfor dine idéer og faglige input.  
  • Refleksion er en naturlig del af hverdagen, og der arbejdes kontinuerligt med    den socialfaglige og pædagogiske indsats. 
  • Supervision og gode muligheder for kompetenceudvikling.  
  • Mulighed for at udvikle dine faglige ambitioner sammen med engagerede kollegaer.  
  • En arbejdsplads, der er fokuseret på at sikre trivsel for både beboere og medarbejdere    og sikre et godt og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.  
  • 12, 14 og 24 timers vagter.    

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:  

  • Uddannet pædagog, pædagogassistenter, socialrådgiver el. anden relevant uddannelse eller erfaring.  
  • At du har erfaring fra lignende stilling.  
  • At du har interesse i at arbejde struktureret med dokumentation, evalueringer og progressionsmålinger i indsatserne.  
  • At du er i stand til at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt. 
  • At du vægter empati, nærvær og relationelt arbejde.  

Vi forventer, at du har følgende personlige egenskaber:  

  • At du er empatisk, anerkendende og respektfuld i din tilgang til såvel beboere som dine kollegaer. 
  • At du har en personlig robusthed og kan fastholde dine personlige grænser i forhold til  beboerens vanskeligheder.  
  • Er i stand til at bevare roen selvom der opstår forvirring omkring dig eller omgivelserne  bærer præg af akutte omstændigheder.  
  • At du er omstillingsparat og er i stand til at arbejde selvstændigt samtidig med, at du er en del af et team.  
  • At du er god til at etablere kontakt også i situationer, der kræver proaktivitet.  
  • At du har lyst til at arbejde udviklingsorienteret og er i stand til at se muligheder og løsninger. 
  • Du er fleksibel og er villig til at udføre praktiske opgaver, også i samarbejde med beboeren og som en del af driften i helhed.  

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:  

  • Være kontaktperson for en eller flere beboere med dertilhørende arbejdsopgaver.  
  • Indgå i udarbejdelse af og opfølgning på udviklingsplaner og statusrapporter samt grundig dokumentation.  
  • Udføre praktisk støtte til beboere, bl.a. i forbindelse med ADL træning.   
  • Deltage aktivt i trivselsfremmende tiltag på arbejdspladsen.  
  • Du er indstillet på at indgå i en rullende vagtplan med skiftende arbejdstider i døgn, også i weekender og på helligdage og døgnvagter.  

For flere oplysninger om stillingen kan du kontakte områdeleder Dina Foskjær på tlf. 49 40 56 12 eller daglig leder Jakob Bjerre på tlf. 61 75 63 14 i dagtimerne på hverdage.

Stillingen ønskes besat den 1. november 2024 eller snarest muligt, så send os din ansøgning, hvis du kan genkende dig selv i stillingsbeskrivelsen.

Ansøgningsfrist: 22. september 2024, kl. 20.

Vi afholder samtaler torsdag den 26. september 2024 fra kl. 9 - 15.

Dit primære arbejdssted vil være Sirius botilbud afd. Møllebakkevej og dit sekundære arbejdssted vil være på Eskebjergvej 7, 5762 Vester Skerninge.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid i dagtimerne på hverdage, men vagterne ligger også om aftenen, i weekender og på helligdage.

Vi tilbyder dig løn efter kvalifikationer og attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.

Det er et krav, at medarbejderen har kørekort til alm. bil og kan fremvise en tilfredsstillende straffe- og børneattest.

Ansøgning, CV og relevante uddannelses- og kursusbeviser skal sendes og uploades via link.

Sirius Botilbud, Eskebjerg og Møllebakkevej, er begge en del af Den Socialfaglige Organisation ApS, der er en landsdækkende virksomhed. Vi er specialiserede i at lave tilpassede løsninger af høj kvalitet på det socialfaglige område, hvor vi sætter mennesket i centrum. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet og ordentlighed i vores måde at drive virksomhed på.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sirius afd. Møllebakkevej, Møllebakkevej, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112549

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet