2 anlægsgartnere søges.
To stillinger som gartner ved Ringe kirkegård, Ringe sogn samt ved Gislev og Ellested kirkegårde er ledige til besættelse hurtigst muligt, dog senest pr. 1. marts 2026.
Den ene stilling er som udgangspunkt på fuld tid året rundt, og den anden med vinterhjemsendelse i perioden december - marts, men ønsker de der tilbydes ansættelse en anden opdeling af stillingerne vil der blive taget hensyn dertil.
Ringe Sogn har knap 8.000 indbyggere, hvoraf godt 6.000 er medlemmer af Folkekirken.
De tre sogne har i alt godt 10.000 indbyggere, hvoraf godt 8.000 er medlemmer af Folkekirken.
Du bliver en del af et fagligt stærkt gartnerteam der brænder for deres arbejde.
Som en del af graverteamet skal du bl.a. varetager følgende opgaver:
*Manuel renholdelse af gravsteder og fællesarealer, herunder lugning af gravsteder
*Hækklipning
*Beskæring af buske, stauder og andre planter på gravsteder
*Betjene mindre eldrevne maskiner og køretøjer
*Mindre anlæg på gravsteder
*Plantning af træer, buske og stauder
* Hjælpe med at grave op til kiste - og urnebegravelser i hverdagene. Vi har maskiner til begge dele.
*Enkelte jordbegravelser om lørdagen hvor 2 gartnere deltager. Dette honoreres efter overtidsreglerne og vil typisk ske 2-5 gange årligt.
Vi kan tilbyde:
*Gode kollegaer
*Gode personalefaciliteter med fast mødested, frokoststue, tørreskabe osv
*Flexordning, ingen kirketjeneste og mulighed for at skræddersy stillingen efter det timeantal du ønsker at blive ansat på fra start.
*Betalt sundhedsforsikring via pensionsordningen
*Betalt pension 15 % jf. overenskomst
*Massageordning
*29 minutters betalt pause hver dag
Vi forventer, at du:
*Har kørekort B (et krav), og det er en fordel hvis du også har BE kørekort (trailer-kørekort)
*Kan samarbejde med kollegaer om fælles opgaver, og i andre perioder arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med konkrete opgaver
*Er uddannet anlægsgartner
*Er en fagligt stærk grøn gartner, der brænder for at arbejde ude i den friske luft og være med til at drifte noget, der står i mange år
*Er 100 meter-mester i ukrudtsbekæmpelse og ekspert til at spotte ukrudt
*Er perfektionist - men med forståelse for at vi skal nå at passe hele kirkegården
Ansættelse sker ved Ringe sogns menighedsråd beliggende Søvej 31, 5750 Ringe.
Ved menighedsrådet er der ansat 4 gartnere, 1 kirkegårdsleder der også er lidt med ude i driften samt personalet i og omkring kirken.
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Lønnen i nutidskroner ved ansættelse på fuld tid udgør årligt for gartnere:
(trin 1) 333.928 kr. og
(trin 2) 343.844 kr.
Lønnen i nutidskroner ved ansættelse på fuld tid udgør årligt for gartneriarbejdere:
(trin 1) 296.343 kr. og
(trin 2) 301.649 kr.
Der sker aflønning i forhold til beskæftigelsesgraden.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkegårdsleder Kristine Essendrop Schjødte, tlf. 62 62 15 05 eller på mailen kess@km.dk
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til Kess@km.dk (sikker mail).
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 23/1-2026. Ansøgninger behandles løbende og kommer den rette kandidat kan stillingen besættes før ansøgningsfristen er udløbet.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted løbende, dog senest i uge 5 2026.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Ringe Kirke, Præstegårdsvej, 5750 Ringe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d46607f7-cc62-405b-b1f8-1d2169050970