Bliv en del af vores energiske team og hjælp unge med at finde uddannelse eller job

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til, at flere unge starter uddannelse eller beskæftigelse? Har du lyst til og mod på at blive del af et udviklingsorienteret ungeteam, og er du klar på at arbejde ressourcefokuseret og virksomhedsrettet sammen med de unge på deres vej til uddannelse eller job? Så er det måske lige dig, vi er på udkig efter! Vi har en kollega som skal på barsel og søger derfor dig der vil blive en del af holdet.

Om jobbet
Som sagsbehandler i Team Unge arbejder du med uddannelses- og aktivitetsparate unge. Du har, sammen med dine kolleger, ansvaret for at støtte vores unge tilbage i uddannelse eller beskæftigelse hurtigst muligt eller afklare den unge til anden indsats f.eks. fleksjob eller ressourceforløb.

I dagligdagen vil du bl.a. afholde og registrere mange jobrettede samtaler med et stærkt fokus på ressourcespotting, brugen af 'Min Plan' samt 'ABC jobstrategi'. De unge skal føle sig mødt og lyttet til i samarbejdet med os, og vi tror på at et godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor der stilles passende forventninger til den unge, er en vigtig del af fundamentet for, at den unge skal finde lyst og mod til at udvikle sig.

Du vil skulle henvise den unge til relevante beskæftigelsesrettede indsatser og kontinuerligt følge op på indsatsen, herunder beskrive progression med udgangspunkt i fastsatte mål og delmål. Dette sker i tæt samarbejde med vores jobkonsulenter og jobmentorer.

Vi ønsker at skabe og fastholde et stærkt job- og uddannelsesrettet fokus i teamet og i vores dialog med den unge. Det betyder, at vi taler om jobsøgning, herunder cv og ansøgning, jobopslag samt job- og uddannelsesmål med de unge, hver gang vi mødes.

Vi arbejder tværfagligt, helhedsorienteret og fokuserer på at få mest muligt ud af intentionerne bag den kommunale ungeindsats (KUI), som sikrer én indgang og kontaktperson for den unge. Derfor søger vi også en kollega, som har mod på at påtage sig forskellige roller i arbejdet med de unge.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Du får unge i job eller uddannelse via jobrettede samtaler og en virksomhedsrettet tilgang, hvor du, i samarbejde med borger, udarbejder konkrete job og/eller uddannelsesrettede aftaler ved hvert møde.
  • Du mestrer og har fokus på en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang i sagerne. Du er positiv nysgerrig i forhold til, hvordan andre dele af forvaltningen kan bidrage i sagen og formår at lave perspektivskifte, når der er behov herfor. Du tager erfaringer fra BIP-projektet alvorligt og med i dit socialfaglige arbejde.
  • Du klargør sager til rehabiliteringsteamet, når det står klart, at den unge ikke kan varetage job eller gennemføre uddannelse på ordinære vilkår.
  • Du beskriver og vurderer i sagerne, så det er tydeligt, hvilke behov der vurderes relevante, for at borgeren kommer tættere på job eller uddannelse.  
  • Du oplyser sagerne ved bl.a. at indhente oplysninger fra læger og speciallæger, så der kan træffes afgørelser om de rette tilbud til den unge.
Om dig
  • Det afgørende er din vilje til at udvikle dig og medvirke til at udvikle os som team. 
  • Du har lyst til at igangsætte nye initiativer med baggrund i forskning eller andet, som peger på en virkning for den unge.
  • Du har en ressourcefokuseret tilgang til borgeren og brænder for at motivere. Din relation til de unge bygger på b.la. tydelighed, og du evner at stille passende krav til den unge.
  • Du trives i et miljø, hvor der er fokus på at skabe resultater med de unge og ser det som en sejr, hver gang du spotter progression hos den unge.
  • Du er udviklingsorienteret og tør gå nye veje i opgaveløsningen.
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, og kan være både motiverende og konfronterende i dialogen.
  • Du er systematisk, struktureret og arbejder effektivt med administrative opgaver.
  • Du er positiv og bidrager til, at den gode, energifyldte stemning i Team Unge fastholdes.
  • Du har holdånd og anser faglig sparring samt feedback med kolleger og teamleder som en naturlig del af teamets og din udvikling.
  • Du har et gyldigt kørekort til brug i de kommunale lånebiler.
  • Du har datadisciplin og flair for at arbejde med it-systemer 
  • Du er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant baggrund.

Hvem er vi?
Du bliver en del af Arbejdsmarked, der er et selvstændigt fagområde i Faaborg-Midtfyn Kommunes organisation med cirka 270 medarbejdere. Fagområdet består af Jobcenter, Ydelse, Borgerservice, Administration, Kursuscenter Faaborg-Midtfyn samt IT, Sikkerhed og Digitalisering.

Du er organiseret ved Team Unge i jobcenteret, hvor du bliver en del af et team med syv sagsbehandlere, to jobkonsulenter, en studiestartskoordinator og et administrativt team, som betjener hele jobcenteret. Vi er et energisk og humørfyldt team, og hverdagen afspejles ved, at vi alle brænder for at lykkes sammen med de unge.

Om arbejdspladsen
  • Vi er en arbejdsplads med fokus på samarbejde, udvikling og tværfaglighed, hvor løsninger besluttes ud fra et borgerperspektiv
  • Der er en nærværende og involverende ledelse
  • Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel i hverdagen
  • "Kulturblomsten" og "Faaborg-Midtfyn Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag" er vores fælles afsæt, der handler om, hvordan vi møder hinanden, virksomhederne og borgerne i en fortsat foranderlig hverdag
  • Vi arbejder med feedbackmetoden KDP for at udvikle os fagligt
Vi tilbyder
  • Mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling
  • Et individuelt tilpasset introduktionsprogram til nye medarbejdere, herunder tæt kollegial og ledelsesmæssig sparring i den første tid i jobbet
  • En arbejdsplads med fleksible arbejdspladser i flermandskontorer, centralt beliggende i Ringe by med gåafstand til stationen
  • En arbejdsplads, der er smukt beliggende med udsigt over Ringe Sø
  • Frugt- og kaffeordning samt gode kantineforhold
Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Løn og ansættelse
Vikariat med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse snarest.

Stilling: Sagsbehandler
Arbejdssted: Lindevej 5, 5750 Ringe
Fuldtid: 37 timer/uge

Ansættelsen sker på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Henriette Espensen på tlf. 7253 6429, hvis du vil vide mere om jobbet.

Ansøgning
Din ansøgning skal være os i hænde senest onsdag den 24. juli 2024 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 26. juli 2024.

Ansøgning sker online via rekrutteringssystemet.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083696

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet