Bliv psykolog på Ringe Kost- og Realskole i et dynamisk miljø for børn og unge i udsatte relationer

dato

Vil du være en del af en kostskole, hvor stærke fællesskaber er grundlaget for såvel høj trivsel som faglighed? Så er du måske vores nye psykolog.

Om os:
Ringe Kost- og Realskole er Danmarks største sociale kostskole. Vores tilbud retter sig mod børn og unge, der er i vanskeligheder i familien, skolen og/eller i samspillet med kammeraterne, hvilket medfører, at deres trivsel og udvikling er truet. Børnene er indskrevet på skolen af kommuner landet over efter BL § 35 eller BL 46.

Skolen arbejder på et systemisk, narrativt og mentaliserende grundlag, hvor vi gennem etablering af betydningsbærende relationer skaber resultater med børn og unge i udsatte relationer og positioner.

Der bor omkring 65 børn og unge i alderen 11-18 år på skolen, fordelt på 3 huse.

Kostskolen beskæftiger ca. 35 lærere/pædagoger, som dels arbejder med undervisning i skolen, dels med socialpædagogisk arbejde i husene i børnenes frie tid.

Derudover beskæftiger skolen to psykologer, kropsterapeut, sygeplejerske og børnekonsulent mv.

Skolens mål er, at alle, efter endt skolegang på Ringe Kost- og Realskole, bliver selvhjulpne og handlekraftige aktører i eget liv. Vi har en eksplicit ambition om, at eleverne afslutter deres skolegang med Folkeskolens afgangsprøve, hvilket lykkes for mere end 90 %.

Vi ser os selv som en skole, der hele tiden søger at have en opdateret/nutidig forståelse af de sociale og relationelle sammenhænge, som børnene og forældrene har levet og lever i, så vi kan formulere og udføre en indsats, der giver nye handlemuligheder for dem.

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling i et dynamisk og tværfagligt miljø med mulighed for helhedsorienterede indsatser omkring børn og unge i udsatte relationer og positioner i længere forløb.
  • Stor variation i arbejdsopgaver og høj grad af selvstændighed i planlægningen af arbejdet og udviklingen af indsatser.
  • Mulighed for løbende relevant efteruddannelse og supervision.
  • Tæt samarbejde med skolens anden psykolog.
  • Gode fysiske rammer med eget kontor og ja, vi har også madordning.

Med reference til skolens forstander, og med en meget bred kontaktflade, vil du få følgende opgaver:
  • Bidrage til skoledelens fortsatte udvikling i tæt samarbejde med skoleleder - herunder arbejde med implementering af SPS-indsatser i undervisningen.
  • Du skal, sammen med skolens anden psykolog, bidrage til udviklingen af den pædagogiske praksis på skolen.
  • Udredning af elever med efterfølgende tilbagemelding til relevante parter såvel skriftligt som mundtligt, og ansvar for, sammen med en leder, at testresultaterne bliver omsat til yderligere kvalificering af den pædagogiske understøttelse af barnet.
  • Supervision, faglig sparring og rådgivning af pædagogisk personale.
  • Terapeutiske forløb.
  • Der kan forekomme forløb med forældrerådgivning.
  • Psykologisk behandling og håndtering af krise-/traumereaktioner hos børn og unge.

Din profil:
  • Du er psykolog med praksiserfaring/klinisk psykolog og har solid erfaring fra arbejde med børn og unge i udsatte relationer og positioner.
  • Du er velfunderet i skolens teoretiske udgangspunkt/ grundlag.
  • Du har indsigt i det pædagogiske arbejde med børn og unge i sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.
  • Du kan se de udviklingsmæssige muligheder i kombinationen mellem skole- og bodel.
  • Du har erfaring med at sætte psykologfaglig viden i spil i en dynamisk/travl hverdag og formår at stå roligt i praksisfeltets dilemmaer.
  • Du kan udvikle og understøtte forståelsen og udmøntningen af de samlede pædagogiske/ psykologiske indsatser omkring skolens børn og unge.
  • Du har viden om, og erfaring med, anvendelsen af relevant testmateriale og kan balancere dette med udgangspunkt i skolens systemiske grundholdning.
  • Du trives i en selvstændig stilling med høj grad af autonomi, og hvor fleksibilitet, humor og samarbejdsevne er afgørende.
  • Du er støttende og motiverende i samarbejdet med lærerne/pædagogerne.

Ansættelsesforhold:
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid - dog mulighed for en deltidsstilling - og med tiltrædelse den 1. august 2026. Din løn vil blive fastsat efter kvalifikationer og erfaring. Vi har ingen overenskomst på området. Ansættelsen forudsætter godkendt børne- og straffeattest, som skolen indhenter.

Ansøgningen:
Ønskes yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte forstander, klinisk psykolog, Mariann Kordif (62 62 20 80) eller klinisk psykolog Tove Jespersen (20 60 90 93)

Du søger stillingen elektronisk via knappen ”Ansøg”.

Ansøgningsfristen er den 17. juni kl. 12:00.

Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 22. juni og torsdag d. 25. juni 2026.

Se mere om skolen på vores hjemmeside: www.ringekostskole.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RINGE KOST- & REALSKOLE, Vestergade, 5750 Faaborg-Midtfyn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/50ac19be-e296-4bb4-9cd4-ca40b60c03b7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet