På vegne af Lactosan A/S i Ringe søger Career | a JKS company dygtige tårnoperatører, som kan sikre en effektiv produktion og høj kvalitet i deres spraytørringsprocesser.
Hos Lactosan A/S vil du indgå i et team af fagligt dygtige operatører, der har ansvaret for driften 24/7. Du får mulighed for at præge dit eget job, idet ledelsen på Lactosan A/S inddrager medarbejderne i løsning af problemstillinger og opgaver.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som tårnoperatør vil du være ansvarlig for spraytørringsprocessen i produktionen, herunder overvågning og justering af tårnets drift. Du sikrer, at produkterne overholder de høje kvalitetskrav gennem løbende maskin- og kvalitetskontrol, procesjusteringer samt opfølgning på produktionsparametre.
Dine opgaver inkluderer:
- Løbende overvågning og justering af spraytørringstårnet
- Kontrol af produktionsparametre for at sikre optimal drift
- Sikring af høj produktionshygiejne under spraytørringsprocessen
- Nedlukning og opstart af tårnet ved rengøring
- Rengøring af procesanlæg og tilhørende lokaler
Arbejdstiden vil være skiftende efter en 6 ugers rullende arbejdsplan fordelt på dag, aften, nat og weekendvagter. Løn efter lokalaftale.
Din ekspertise og personlighed
Vi forventer, at du har erfaring som procesoperatør/mejerist og har arbejdet i fødevareproduktion.
Derudover er du:
- Erfaren i at overvåge og justere produktionsprocesser
- Omhyggelig og ansvarsbevidst, da spraytørringsprocessen kræver præcis kontrol for at sikre den rette kvalitet
- Selvkørende og vant til at have ansvaret for en produktionslinje
- Kollegial, hjælpsom og teamorienteret
Lactosan A/S tilbyder dig
En alsidig og selvstændig hverdag i en organisation med stor faglig stolthed og en uformel omgangstone, med fokus på arbejdsmiljø og udvikling. En flad organisation, hvor ordentlighed ift. sikkerhed og produktsikkerhed er kendetegnende.
Attraktiv lønpakke og gode rabataftaler inden for Thornico Group, f.eks. hummel
Sådan ansøger du
Career varetager rekrutteringsprocessen for Lactosan A/S. Hvis stillingen lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Maria Louise Knutz, på tlf. 6183 0789.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135936