Er du vores nye Plejehjemsleder på Nørrevænget Plejehjem i Gislev?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en faglig stærk og visionær leder, der formår at samle medarbejderne om at skabe trivsel og velvære for beboerne på plejehjemmet? Kan du skabe engagement omkring forandringer og gå forrest for det gode arbejdsmiljø? Så har vi et job til dig som plejehjemsleder på Faaborg-Midtfyns hyggeligste plejehjem.

Vi søger en plejehjemsleder til Nørrevænget plejehjem. Har du lyst til at bruge din faglighed til at fortsætte arbejdet med at få det bedste frem i medarbejderne, så I sammen skaber gode relationer til beboerne og deres familier, så livet på plejehjemmet opleves meningsfuldt og værdifuldt. Vi er et plejehjem som har engagerede pårørende og et team af frivillige, der er forankret i lokalsamfundet og ikke mindst en dedikeret og engageret medarbejdergruppe.

Hvis du har lyst til at være kulturbærer og hold spiller og samtidig lægger vægt på en positiv og nytænkende tilgang i hverdagen, hvor ligeværd og respekt for hinanden er kendetegnende for et liv på plejehjemmet, så har vi en spændende lederstilling på Nørrevænget Plejehjem.

Om jobbet

Nørrevænget har 48 boliger og 2 gæstepladser og er placeret i Gislev. Nørrevænget Plejehjem ligger i en lille landsby i hyggelige omgivelser og med smukke udenoms arealer.

Vi skal i gang med at implementere Eden Alternative. Eden Alternative er en filosofi som skal hjælpe os med at gøre plejehjemmet til et hjem, hvor livet er værd at leve. Et hjem, hvor de som bor, besøger og arbejder der, har en hverdag med meningsfulde gøremål, spontanitet, selvbestemmelse og en oplevelse af, at betyde noget for nogen. Vores ambition er, at beboerne oplever trivsel og velvære i hverdagen og medarbejderne sættes fri til at bruge deres faglighed og velbekendthed med.

Du bliver ansat under De Kommunale Plejehjem i Faaborg-Midtfyns Kommune og indgår i ledergruppen sammen med 7 andre plejehjemsledere.

Vi er et plejehjemsområde i udvikling, hvor vi har brug for masser af energi og lyst til at skabe nye veje.

Om Dig

  • Du er sundhedsfagligt udannet og gerne sygeplejerske, gerne med erfaring på ældreområdet
  • Du har ledererfaring og gerne en diplomuddannelse eller lign.
  • Du har gode kommunikative evner
  • Du er en synlig og nærværende leder, der tør sætte sig selv i spil og være i øjenhøjde i alle vagtlag
  • Du kan sætte holdet og fastholde gode medarbejdere
  • Du tager ansvar for økonomi og drift af plejehjemmet
  • Du er værdiskabende i nærværet med medarbejderne og tilgængelig for beboere, pårørende og interessenter
  • Du er vedholdende, når du sikrer, at der er faglig kvalitet i de opgaver der skal løses for beboerne
  • Du går forrest med energi, entusiasme og organisatorisk tæft og kommer med et positivt, smittende humør
Vi tilbyder
Du kan forvente støtte og hjælp til ledelsesopgaven fra dine plejehjemskollegaer og frihed under ansvar til, at skabe de bedste rammer for trivsel for både beboere og medarbejdere på plejehjemmet. Vi holder møder i ledergruppen hver uge hvor vi drøfter ting og sparrer med hinanden. Der forventes stor grad af økonomisk ansvarlighed fra din side.

Du får en spændende og afvekslende lederjob med mulighed for samarbejde med dygtige engagerede medarbejdere samt blive en del af en faglig og ambitiøs plejehjemsledergruppe og en organisation i fremdrift.

Du får en mentor, som er en lederkollega fra plejehjemsledergruppen, der vil hjælpe dig godt i gang.

Vi laver et individuelt oplæringsforløb til dig.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen så er du meget velkommen til at kontakte konstitueret leder af De Kommunale Plejehjem Agnete Bille 7253 1151- alle henvendelser behandles fortroligt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med den forhandlingsberettigende organisation.

Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2024 eller hurtigst muligt.

Tilbydes du stillingen indhentes de nødvendige straffeattester. Vi forventer, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Ansøgning

Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest søndag den 14. december 2023, kl. 12.00.

Vi afholder samtaler fredag d. 19. december og der afholdes evt. 2. samtale.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946512

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet