Ergoterapeut til specialiseret autismetilbud med udviklingsmuligheder i Region Syddanmark

dato

"Drømmer du om et job, hvor du ikke blot skal udføre ergoterapi, men også være med til at forme og udvikle den ergoterapeutiske retning i et højt specialiseret autismetilbud, så den bliver en naturlig og integreret del af den daglige praksis? Så er det måske dig, vi søger."

Vi søger to ergoterapeuter i faste stillinger – én til Hus B og én til Hus C – samt én ergoterapeut til et barselsvikariat i Hus B.
Vi laver et fælles opslag, fordi det vigtigste for os er at finde de rette kolleger, som har lyst til at bidrage til udviklingen af den ergofaglige indsats på Holmehøj.

Hvem er vi?

Holmehøj er en del af Autismecenter Syddanmark og er et højt specialiseret døgntilbud for 16 voksne borgere med forskellige grader af autisme og udviklingsforstyrrelser. De trives alle bedst i en forudsigelig og genkendelig hverdag.
Vi skaber individuelle løsninger gennem en høj grad af faglig refleksion, så borgerne får de bedste muligheder for at leve et liv på egne præmisser.
Vi samarbejder tæt på tværs af husene samt med det nærliggende værksted, hvor størstedelen af borgerne har deres dagbeskæftigelse.

Vi styrker ergoterapien

Vi har ambitioner om at gøre den ergoterapeutiske tilgang på Holmehøj til en endnu større del af vores samlede faglige praksis. Som ergoterapeut får du derfor en central rolle i arbejdet med:

  • ADL og selvhjulpenhed
  • Sensoriske vurderinger og indsatser
  • Struktur, aktivitet og deltagelse
  • Hjælpemidler og kompenserende strategier
  • Udviklingsbeskrivelser
  • Tværfaglig sparring og kompetenceudvikling
Du bliver både en vigtig fagperson omkring den enkelte borger og en aktiv medspiller af den samlede faglige udvikling på Holmehøj.

Vores kerneopgave

"Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv."

Dine opgaver

Du skal blandt andet:

  • Bidrage til en tryg, struktureret og forudsigelig hverdag for borgerne
  • Arbejde med borgernes deltagelse, selvbestemmelse og selvhjulpenhed
  • Styrke og udvikle den ergoterapeutiske praksis på Holmehøj
  • Indgå i et tæt tværprofessionelt samarbejde med kolleger og ledelse
  • Samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • Arbejde systematisk med dokumentation og omsætte den til faglig refleksion og udvikling
Udviklingsmuligheder

Du bliver en del af en arbejdsplads i faglig udvikling, og som ergoterapeut får du mulighed for at sætte et aftryk på den fremtidige praksis. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, men at du er nysgerrig, reflekterende og har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Hos os får du mulighed for at

  • Bidrage til udviklingen af den ergoterapeutiske praksis på tværs af Hus B og Hus C
  • Videreudvikle indsatser inden for ADL, sanseintegration og aktivitetstilpasning
  • Indgå i faglige udviklingsforløb og kompetenceudvikling
  • Deltage i tværfaglige refleksioner, sparring og supervision
  • Bidrage med nye perspektiver på borgernes deltagelsesmuligheder, selvhjulpenhed og livskvalitet
  • Være med til at omsætte ny viden til konkret praksis til gavn for borgerne


Vi søger en ergoterapeut, der

  • Er autoriseret ergoterapeut
  • Har interesse for eller erfaring med autismeområdet
  • Ser ressourcer og muligheder frem for begrænsninger og er optaget af borgerens drømme, ønsker og håb
  • Kan omsætte ergoterapeutisk viden til praksis
  • Er fagligt nysgerrig og reflekterende
  • Kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Ser dokumentation som en naturlig del af den faglige indsats
  • Har kørekort
  • Er indstillet på, at personlig pleje kan indgå i opgaven
  • Kan modtage og give konstruktiv feedback
Vi tilbyder

  • Et stærkt tværprofessionelt miljø med høj specialisering
  • Mulighed for at præge udviklingen af den ergoterapeutiske praksis
  • Grundig introduktion og onboarding
  • Kompetenceudvikling gennem hele ansættelsen
  • Faglige temadage, supervision og sparring
  • Et engageret kollegafællesskab med fokus på trivsel og faglighed
  • Dag-, aften- og rådighedsvagter samt arbejde hver anden weekend
Løn og ansættelse

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale.

Region Syddanmark har vedtaget en strategi om, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Ønsker du deltidsansættelse, bedes du oplyse dette i din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i 33.21.1 . Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Ansøgning

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV samt relevante bilag.

Vi afholder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er d. 23. august kl. 23:59

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Tanja Rokahr Milwertz
Telefon: 20 55 19 13 (hverdage mellem kl. 8:00-13:00)

Afdelingsleder Britta Riisom
Telefon: 23 49 66 72 (hverdage mellem kl. 8.00-13.00)

Læs mere om Autismecenter Syddanmark:https://autismecentersyddanmark.dk/afdelinger/holmehoj

Vi glæder os til at høre fra dig.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Autismecenter Syddanmark - Holmehøj 2C, Holmehøjvej, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e4d58efa-2d96-489e-95d8-f60f0b5f6da1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler