Faaborg-Midtfyn Kommune søger teamleder til Informationssikkerhed, Digitalisering og Projektstyring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Faaborg-Midtfyn Kommune søger en inspirerende og fagligt stærk teamleder til Informationssikkerhed, Digitalisering og Projektstyring.

Vores tanker om dig

Som vores nye teamleder har du en stærk digitaliseringsfaglig og ledelsesmæssig profil.
Du får medansvar for at udvikle organisationen ved at arbejde både understøttende og dagsordensættende med digitalisering og informationssikkerhed.
Du vil som teamleder have stor frihed i ansvaret for at lede dit område. Vi forventer, at du arbejder med at fremme et positivt arbejdsmiljø og samarbejde gennem dialog og feedback for at sikre afdelingens udvikling og integration i organisationen.

Du får ledelsesansvar for 10 medarbejdere og indgår i ledelsesteamet sammen med afdelingslederen for IT, Sikkerhed og Digitalisering og teamlederen for IT Service og Drift. Vi arbejder tæt sammen i et ledelsesfællesskab, hvor vi giver hinanden personlig og faglig sparring.
Du bliver selv en del af opgaveløsningen og skal, med din erfaring med digitalisering og projektstyring, være med til at sikre, at vi kommer godt i mål med vores digitaliseringsprojekter, både i fagområderne og internt i afdelingen.

Dine faglige og personlige kompetencer

  • Bredt kendskab til digitalisering og informationssikkerhed - evner og har lyst til at bringe fagligheden i spil som teamleder
  • Resultatorienteret og retningsgivende for at opnå fælles mål i organisationen
  • Projektlederuddannet - har gennemført mange komplekse projekter og har ledelseserfaring
  • Kommunikativt stærk og god til at opbygge og vedligeholde tillidsfulde samarbejdsrelationer samt kan agere som rådgiver for samarbejdspartnere
  • God faglig coach og sparringspartner for teamet
  • Motiverende, kan uddelegere og er samtidig undersøgende
  • Vant til administrative opgaver og har erfaring med sekretariatsbetjening og sagsfremstillinger, som skærer ind til sagens kerne og understøtter bedre beslutningsprocesser for styregrupper, direktionen og politikere
  • Kan udfordre og sparre med den øverste ledelse og være en vigtig strategisk sparringspartner for afdelingslederen for IT, Sikkerhed og Digitalisering og teamlederen for IT Service og Drift
  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
Om Informationssikkerhed, Digitalisering og Projektstyring

Som leder af Informationssikkerhed, Digitalisering og Projektstyring står du i spidsen for tre digitaliseringskonsulenter, en pædagogisk IT-konsulent, en IT Contract Manager, en GDPR-konsulent, en Informationssikkerhedskonsulent, en ESDH-konsulent og to studentermedhjælpere.

Teamet arbejder med udvikling, sparring og projektledelse i samarbejde med fagområder og stabe. Teamet er også ansvarlige for intern koordinering af projekter i IT-afdelingen. I arbejdet med informationssikkerhed understøtter teamet blandt andet Informationssikkerhedsudvalget og kommunens generelle arbejde med risikovurderinger, revision og tilsyn (ISO 27001).

Vi tilbyder:
  • At du bliver en del af en organisation med et højt fagligt og professionelt niveau
  • Et attraktivt, udviklende og alsidigt job med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Engagerede kollegaer, der lægger vægt på holdspil og faglighed
  • Fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø
Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor sparring er en vigtig ting i vores hverdag, og hvor vi hjælper hinanden med opgaverne. Vi er gode til at grine sammen og til at tage hånd om alt det, der kan være svært.

Hvem er vi?

IT, Sikkerhed og Digitalisering består af en afdelingsleder, to teamledere og 25 medarbejdere fordelt på tre teams: Informationssikkerhed, Digitalisering og Projektstyring samt IT Service og Drift. Afdelingen er organisatorisk forankret i fagområde Arbejdsmarked, men yder service og drift for hele Faaborg-Midtfyn Kommune.

Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Løn og ansættelse

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.
 
Vi tilbyder alle nyansatte en individuel tilpasset introduktion til arbejdspladsen og til arbejdsopgaverne med afsæt i dine kompetencer, herunder tæt kollegial og ledelsesmæssig sparring.
 
Stillingsbetegnelse: Teamleder
Arbejdssted: Rådhusvænget 27, 5856 Ryslinge
Arbejdstid: Fuldtid

Fast stilling med forventet tiltrædelse d. 1. maj 2024.

Før ansættelse vil der blive indhentet referencer.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Bach Nielsen på tlf. 72 53 13 55.

Ansøgning

Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest d. 17. marts kl. 23.59.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 26. marts 2024.
Vi forventer, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004751

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet