BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lede, så det løfter den faglige kvalitet på det specialiserede socialområde? Er du enig i, at ledelse lykkes bedst, når lederen er tæt på medarbejderne i hverdagen, går i dialog men samtidig sætter tydelig retning? Så har vi måske den rigtige stilling til dig som faglig leder på Holmehøj.
På Region Syddanmarks socialområde tilbyder vi pladser til borgere med komplekse sociale problemstillinger. Kompleksiteten stiger og vi har brug for en dygtig faglig leder der – sammen med vores afdelingsledere – kan sikre løbende udvikling og tilpasning til det, den enkelte borger har brug for.
Om Holmehøj
Holmehøj er en del af Autismecenter Syddanmark. Vi er et center i udvikling, hvor teamsamarbejde, indflydelse på eget liv, tværfaglighed og refleksion er vigtige elementer.
Holmehøj er et højt specialisteret døgntilbud med 19 lejligheder. Holmehøj er et tilbud til voksne med autisme eller autismelignende diagnoser. Borgerne er fra 30 til 70 år. Alle har brug for guidning i forhold til deres sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udvikling. Vi yder pædagogisk og sundhedsfaglig støtte til borgere i Det Gule Hus, samt borgere i eget hjem, og vi er VISO-leverandør. Der er tæt samarbejde med Centrumværkstedet, som er borgernes dagtilbud. Desuden har vi et tæt samarbejde med borgernes pårørende og andre relevante samarbejdspartnere, dette for at skabe en rød tråd i arbejdet omkring den enkelte borger, og indsatsen omkring denne. Læs eventuelt nærmere på følgende link Holmehøj (autismecentersyddanmark.dk)
Din nye rolle
Som faglig leder forventes du at ”gå foran” og være opdateret på ny faglig viden i forhold til vores målgruppe. Du skal være velfunderet i vores teoretiske og metodiske afsæt, som du kan bruge konstruktivt og aktivt understøttende i samspil med såvel medarbejdere som borgere. Vi lægger vægt på, at du:
- har relevant uddannelse og gerne erfaring inden for specialområdet
- sikkert kan påtage dig fagligt ledelsesansvar
- er velfunderet i din faglighed og er fagligt nysgerrig
- har stærke kompetencer til at arbejde og lede tværfagligt samarbejde
- kan træffe selvstændige beslutninger inden for de aftalte rammer
På Holmehøj er arbejdsmiljø og trivsel et fælles ansvar. Du skal derfor kunne bidrage til en arbejdsplads med høj trivsel og bringe eventuelle opmærksomhedspunkter videre til afdelingslederen, der har personaleledelsen på afdelingen.
Din person
Vi lægger særligt vægt på, at du kan inspirere medarbejderne fagligt og udviklingsmæssigt, herunder skabe følgeskab og motivation for faglig udvikling. Derudover er det vigtigt for os, at du har gode samarbejdsevner, at du kan arbejde struktureret, og har et godt overblik. Du skal søge denne stilling, hvis du:
- har lyst til at stå i spidsen for den faglige udvikling og komme til at lykkes med at videreudvikle den specialiserede faglighed, vi allerede står på
- vil være en del af et ledelsesteam med afdelingsledere som vægter faglighed og samarbejde højt
- ønsker en dagligdag i tæt samarbejde med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag gør en forskel på det specialiserede socialområde
Vi sørger for den bedste start for dig med en grundig introduktion og rig mulighed for sparring
Ansættelsen af en faglig leder på Holmehøj er en del af en større proces på Region Syddanmarks socialområde, hvor vi opprioriterer faglig ledelse tæt på medarbejderne. Flere tilbud er derfor lige nu ved at rekruttere faglige ledere, og du vil dermed få ligestillede kollegaer, som du kan sparre og videns dele med om ledelsesopgaven og arbejdet på socialområdet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som faglig leder kan du komme til at arbejde på forskellige tidspunkter, så der er nærværende ledelse på forskellige tidspunkter af døgnet på Holmehøj. Den konkrete tilrettelæggelse vil være fleksibel og ske i dialog med afdelingslederne, som du kommer til at referere til.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen
Stillingen har en arbejdstid på 37 timer om ugen, og ønskes besat fra 1. januar 2024.
Du er meget velkommen til at tage kontakt til afdelingsleder Henriette Lund 4019 7377, eller afdelingsleder Lisa Vinther Hansen 2349 6672 hvis du ønsker at høre mere om stillingen.
Din ansøgning
Send din ansøgning senest den 9. november 2023. Første runde af ansættelsessamtaler afholdes den 16. november 2023, og anden runde af samtaler forventes afholdt den 23. november 2023.
Mellem første og anden samtalerunde vil vi evt. anvende test.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Autismecenter Syddanmark - Holmehøjvej 2B, Holmehøjvej, 5750 Ringe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922784