Funktionsleder til bekæmpelse af kædesvig

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en tydelig leder med politisk tæft, der skaber resultater gennem dine medarbejdere med fokus på relationer, tværorganisatorisk samarbejde og god ledelse? Har du overblik, og evner du at sætte en klar retning? Vil du stå i spidsen for én ud af i alt tre enheder, der har til opgave at bekæmpe kædesvig? Så er du måske den funktionsleder, vi søger til Kædesvig Syd i Skattestyrelsen.

Bliv en del af Særlig Kontrol i Skattestyrelsen
Fagområdet Særlig Kontrol bekæmper organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet og arbejder konkret med en bred vifte af svigstyper, herunder moms- og kædesvig, rocker- og banderelateret skatteøkonomisk kriminalitet og hvidvask.

Kædesvig Syd er en del af Center for Hvidvask, som p.t. tæller ca. 180 medarbejdere fordelt på ni enheder. Centeret ledes en af underdirektør og er ét af i alt tre centre i fagområdet Særlig Kontrol. I vores center har vi det overordnede ansvar for Skattestyrelsens bekæmpelse af hvidvask. Vores arbejde sker i tæt samarbejde med resten af Særlig Kontrol og andre myndigheder på hvidvaskområdet. Vi følger hele tiden med i de seneste trends og tendenser på hvidvaskområdet, hvilket også medfører en naturlig løbende ændring af den type opgaver, vi løser.

Kædesvig Syd løser komplicerede sager inden for kæde- og karruselsvigsområdet og har ligeledes til opgave at bistå politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med konkrete sager. I sagerne er der ofte mange virksomheder involveret placeret både i Danmark og udlandet. Den faglige kompleksitet i opgaverne er derfor høj, interessenterne er mange og forventningerne til koordinering, samarbejde, udsyn og resultater høje.

Enheden arbejder aktuelt med kontrol af såkaldte fakturafabrikker og deres kunder. Fakturafabrikker er virksomheder, der udsteder fiktive fakturaer, som anvendes af andre virksomheder til opnåelse af uretmæssigt momsfradrag, udbetaling af sorte lønninger eller maskeret udlodning. Enhedens formål er at stoppe den ansvarlige personkreds ved at gennemføre de nødvendige skatte- og afgiftsmæssige reguleringer for fakturafabrikkerne, køberne af de fiktive fakturaer og stråmænd samt at opdage nye fakturafabrikker efterhånden, som de opstår.

Som leder af Kædesvig Syd får du bl.a. ansvaret for at:

  • lede en enhed med 14 højt kvalificerede og dedikerede medarbejdere, der alle er drevet af enhedens fælles opgave med at imødegå kædesvig
  • sikre resultater og processer af høj faglig kvalitet
  • koordinere og lede den daglige drift af kæde- og karruselsvigsindsatsen i tæt samarbejde med lederne af de øvrige to enheder på området
  • bidrage til udviklingen af kæde- og karruselsvigsindsatsen og den samlede opgaveløsning i centeret.
Som funktionsleder referer du til underdirektøren for Center for Hvidvask og bliver en del af en ledergruppe på ni ledere. Ledergruppen er kendetegnet ved høj faglighed og stor ledelsesmæssig erfaring, så der vil være god mulighed for ledelsesmæssig sparring.

Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som fx cand.merc.jur., cand.jur., cand.merc.aud., skatterevisor (diplom i skat) eller tilsvarende. Har du erfaring med kontrolarbejde, skatte- og afgiftsret samt arbejdet i en politisk styret organisation vil det være en fordel.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har stærke formidlingsevner både i skrift og tale
  • er god til at opbygge og bevare professionelle relationer
  • motiveres af at skabe resultater gennem dine medarbejdere, som du giver både rum og retning
  • har politisk tæft, god dømmekraft og bevæger dig trygt og sikkert inden for de forvaltningsretlige rammer.
Som personaleleder forventer vi, at du er retningssættende, tydelig, empatisk og inddragende. Lige meget om du uddelegerer opgaven eller går helt tæt på håndteringen af en konkret opgave forventes det, at du tager ansvar og sikrer både fremdrift og kvalitet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 29. april 2024. Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Kim Tolstrup på telefon 7238 9657.

Vi forventer at holde første samtalerunde tirsdag den 7. maj og anden samtalerunde tirsdag den 14. maj. Der vil indgå en logisk test og en personlighedsanalyse i ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.

Stillingen er klassificeret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Bygmestervej 23A, 5750 Ringe.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Ringe, Bygmestervej, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029049

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet