Leder med passion for produktion søges til Lactosan A/S i Ringe

Profilbillede
dato

Er du klar til at tage styringen i en nøgleposition, og brænder du for at lede og løfte dine medarbejdere frem mod fælles mål og sejre? Så er det nu du har chancen for at blive en del af en virksomhed i rivende udvikling – læs med her!

På vegne af Lactosan A/S i Ringe søger Career | a JKS company en ambitiøs og passioneret produktionschef, da vores nuværende produktionschef har fået nye udfordringer i produktionen. I stillingen som produktionschef, får du en indflydelsesrig rolle, hvor du, med reference til fabrikschefen, bliver ansvarlig for at lede råvareafdelingen i produktionen.

Vi søger en leder, der naturligt går forrest og viser vejen. Både når det kommer til resultater og vejen dertil, men det er især vigtigt, at du har dit hold med dig og at du sætter en ære i at løfte dit team og at I lykkes sammen.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Produktionen ledes af 2 produktionschefer, og dit ansvarsområde vil være fra modtagelse og udpak af råvaren, til dosering og forberedelse af feed til tørretårnene. Dit team består af 2 produktionskoordinatorer og 35 medarbejdere.

Du vil bl.a. varetage følgende:

  • Daglig ledelse af produktionsteamet, herunder koordinering af produktionsaktiviteter med planlægningsafdelingen
  • Optimering af produktionsprocesser for at sikre maksimal effektivitet og minimalt spild
  • Sikre overholdelse af kvalitets- og fødevaresikkerhedskrav i henhold til gældende standarder (HACCP og BRC)
  • Ansvarlig for sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Ansvarlig for budgetter og ressourceplanlægning, herunder drift og personale
  • Koordinering af vedligeholdelsesopgaver og løbende forbedringsprojekter
  • Samarbejde med øvrige afdelinger, herunder indkøb- og kvalitetsafdelingen
  • Rekruttering, oplæring og udvikling af produktionsmedarbejdere
Du vil indgå i produktionslederteamet, hvor du har mulighed for at sætte dit aftryk på den fælles retning. Derudover vil du indgå i en vagtordning hver 4. weekend.

Din ekspertise og personlighed
Du har en baggrund som mejerist, tekniker eller teknolog, og har erfaring fra oste-/fødevareproduktion. Derudover har du erfaring med at sikre en konkurrencedygtig produktion, samt en solid erfaring med at lede større teams.

Din ledelsesstil afspejler, at du altid sørger for, at dit team er med dig. Du er handlekraftig og kender vigtigheden i overholdelse af KPI’er inden for effektivitet, leveringsevne og kvalitetsmål.

Derudover forventes det, at du:

  • Tager naturligt ejerskab og sørger for at få alle med dig på rejsen
  • Formår at samarbejde og sparre internt såvel som eksternt
  • Har en målrettet og løsningsorienteret tilgang
  • Har kendskab til mejeri- og procesmaskiner, og generel god teknisk indsigt
Lactosan A/S tilbyder dig

  • At blive en del af en virksomhed i spændende udvikling og vækst, med god stemning, imødekommende kultur og mennesket først
  • Stor indflydelse på eget arbejdsområde, samt frihed under ansvar
  • En alsidig og selvstændig hverdag i en organisation med stor faglig stolthed og en uformel omgangstone, med fokus på arbejdsmiljø og udvikling
  • En flad organisation hvor ordentlighed ift. sikkerhed og produktsikkerhed er kendetegnende
  • Gode muligheder for personlig- og faglig udvikling
  • Gode medarbejderordninger som kantine, sociale arrangementer, m.m.
Sådan ansøger du
JKS Career varetager rekrutteringsprocessen for Lactosan A/S. Hvis stillingen lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringschef, Jeanette Møller Demuth, på tlf. 3085 1293.

Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Career, Nordbakken, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112974

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet