Løn- og Personalekonsulent til Faaborg Midtfyn Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Løn- og Personalekonsulent til Faaborg Midtfyn Kommune
Bliver du motiveret af at sikre effektiv og stabil drift på løn- og personaleområdet, har du god talforståelse og flair for at effektivisere de daglige arbejdsgange og processer, så er du måske vores nye løn- og personalekonsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Vi har en ledig stilling på fuld tid i Team Løn og Personale. Teamet er en del af HR, Løn og Forsikring. Teamet sikrer i dag stabil drift på personale, løn og dagpengerefusionsområdet for kommunens 165 ledere og ca. 4.000 medarbejdere.

Med servicering af 165 ledere og 4.000 medarbejdere har vi i HR, Løn og Forsikring en størrelse, der er med til at sikre et godt fagligt miljø, hvor du vil have mulighed for faglig sparring og udvikling blandt engagerede kollegaer, der, ligesom du, brænder for løn- og personaleområdet.
 
Stillingen
Du kommer til at overtage en bred opgaveportefølje, hvor du skal arbejde med løn, afregning og afstemning af skat  samt barselsområdet.

Når du er kommet godt ind i dine nye arbejdsopgaver, vil en af dine første større opgaver blive at bidrage positivt ind i den effektiviserings- og digitaliseringsproces, som vi har igangsat i Team Løn og Personale. 
 
Dine kompetencer
Formelle kompetencer
Du har, som den ideelle kandidat, en baggrund inden for offentlig løn- og personaleadministration. Vi forestiller os, at du i forvejen har kendskab til enten løn eller afstemninger.
Det er desuden en fordel i stillingen, hvis du har en god talforståelse, kendskab til kommunale overenskomster/arbejdstidsaftaler og tidligere har arbejdet med systemerne Silkeborg Data og EG Optima.
   
Personlige kompetencer
Du er grundig, vedholdende og analytisk i din arbejdsstil og samtidig i stand til effektivt at få afsluttet dine opgaver. Du har et godt blik for at udvikle effektive arbejdsgange og processer og har en grundlæggende forståelse for, at vi i HR, Løn og Forsikring er sat i verden for effektivt at understøtte resten af organisationen, så de bliver i stand til at løse deres kerneopgave og nå deres målsætninger.

Politik og Strategi
HR, Løn og Forsikring består af fire teams – Team Forsikring, Team Forhandling og Personalejura, Team Løn og Personale samt Team HR-Udvikling og Arbejdsmiljø. Vi er 20 ansatte i HR, Løn og Forsikring, og vi glæder os til at tage imod dig, som vores nye kollega.
 
HR, Løn og Forsikring er en del af Staben Politik og Strategi. Politik og Strategi består desuden af afdelingerne Administration og Jura samt Bosætning, Erhverv og Kommunikation. Det er Politik og Strategis målsætning, at vi gennem vores indsatser understøtter og bidrager til, at fagområder og stabe skaber værdi og resultater for borgere i kommunen.
 
Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune er geografisk den største kommune på Fyn. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord. Vi mener selv, at vi har Fyns smukkeste og mest mangfoldige kommune – en kommune kendetegnet ved borgere, der i høj grad engagerer sig. Det viser sig blandt andet i et rigt foreningsliv, i stærke lokalsamfund med fællesspisninger og årlige kulturbegivenheder samt i et levende iværksættermiljø.

Højskoleånden ligger dybt i os – og fællesskab og skabertrang er grundelementer i udviklingen og vores bestræbelser på at realisere kommunens udviklingsstrategi, Sammen skaber vi det gode liv.

Rekrutteringsproces.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Team-koordinator Vivi Jensen på telefon 7253 1280.
 
Ansøgningsfristen er mandag den 15. april 2024, kl. 23.00. Vi forventer at holde samtaler mandag den 22. april og onsdag den 24. april 2024.
 
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=54cac14f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Politik og Strategi, Tinghøj Alle, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020730

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet