Medhjælper/Pædagogisk assistent 25 timer søges til Vesterparken – Børneområde Midt i Ringe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi glæder os til at få en ny kollega på den ene af vores to vuggestuegrupper, hvor du vil blive en del af både det lille team på stuen, hele teamet omkring vuggestuen og vores store personalegruppe på tværs af hele huset. Vi er optaget af sprog, sang, leg, kultur og bevægelse, og vi ønsker os en kollega der sætter sig selv i spil og kan understøtte vores sangglade institution.
Stillingen er på 25 timer med mulighed for supplerende vikartimer.

OM DIG
Vi søger en kollega der nyder at arbejde med børn. En kollega der er rummelig og kan følge barnets spor. En kollega der er nærværende, nysgerrig og anerkendende i sin tilgang til børnene – og som kan se hvor/hvad der kalder på opmærksomhed. Er dét dig?

Det forventer vi af dig:

  • Lyst til og interesse for arbejdet med 0-6 års børn
  • Er aktiv og viser initiativ
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, og holde overblikket i en travl hverdag
  • Er en loyal holdspiller der har fokus på fælles opgaveløsning
  • Vil bidrage til det allerede positive fællesskab
  • Kan understøtte en kultur med en høj grad af forældreinvolvering og forældresamarbejde
  • Er dygtig til relationsarbejde og kan reflektere over egen praksis
  • Er ansvarsfuld og fleksibel i forhold organisationens aktuelle behov

Desuden ønsker vi os:
  • interesse for sang, musik og bevægelse
  • Erfaring med pædagogisk arbejde
  • Humor og arbejdsglæde

OM OS
Børneområde Midt er en områdeinstitution med tre dagtilbud: 1000fryd (3-6 årige), Hættegården (0-6 årige) og Vesterparken (0-6 årige) som pt. har 46 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn fordelt i to grupper.
Vesterparken er flittige brugere af byens rum, da vi ligger centralt i Ringe. Vi bor i gåafstand til by og grønne områder. Vi er certificeret som ”Sangglad institution” og har fokus på sangglæde og sproglig udvikling igennem dagligdagens aktiviteter. Vi prioriterer ligeledes, at der er plads til både de vilde lege hvor pulsen kommer op, - og til stille stunder hvor pulsen kommer ned.
Både i Vesterparken og i de øvrige institutioner har vi pædagogstuderende og PA-elever, og vi arbejder struktureret med den styrkede læreplan. Vi prioriterer desuden at tid til planlægning, dokumentation og evaluering er indlagt i arbejdstiden.
Du kan få en digital rundvisning og læse mere om Vesterparken på Fåborg-Midtfyn kommunes hjemmeside

ANSØGNINGSFRIST OG SAMTALER
Ansøgningsfrist er d. 5. april kl. 12.00. Vi påtænker at afholde samtaler i uge 15.

ANSÆTTELSE
Opstart hurtigst muligt.
Ansættelse og lønindplacering sker iht. PMF´s overenskomst på området.

KONTAKT
Du er meget velkommen til at kontakte områdeleder Carsten Ørum tlf.: 7253 4800 - hvis du har brug for yderligere oplysninger eller lyst til at besøge os.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børneområde Midt, Vesterparken 23, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014537

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet