Pædagog/Pædagogisk assistent 37 timer søges til Vesterparken – Børneområde Midt i Ringe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børneområde Midt er en områdeinstitution med tre dagtilbud: 1000fryd (3-6 årige), Hættegården (0-6 årige) og Vesterparken (0-6 årige) som pt. er normeret til 50 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi er en udviklingsorienteret børneinstitution med høj pædagogandel og stor faglighed, som søger en kollega der kan give pædagogisk vejledning/sparring og som formår at understøtte særligt tilrettelagte pædagogiske indsatser.

OM STILLINGEN
Vi har fået del i den statslige pulje til sociale normeringer: ”til at forbedrede normeringer i de daginstitutioner, hvor børnegruppen har et større behov for nærvær og tid med det pædagogiske personale, end hvad der er muligt med de normeringer, der generelt gør sig gældende i daginstitutionerne. Puljen skal understøtte, at der er trygge og stimulerende pædagogiske læringsmiljøer i daginstitutionerne og medvirke til, at alle børn uanset baggrund kan trives, lære, udvikles og dannes samt få en god start på livet.”
Puljen er givet i årene 2023-25 og der er derfor tale om en projektopgave i de første 2 år af fastansættelsen.
Opgaven består i at understøtte

  • Arbejdet med indsatsplaner for aktuelle udviklingsbehov – individuelt og for grupper
  • Systematisk beskrivelse af børns udvikling og trivsel
  • Udvikling og kvalificering af det pædagogiske læringsmiljø
Vi forstiller os en kontinuerlig definering af den aktuelle opgave i et samarbejde mellem dig, ledelsen og det pædagogiske personale. Gruppetilknytning vil være periodevis, afhængig af hvilken indsats der arbejdes med og du skal derfor kunne se dig selv i både vuggestue og børnehave.

OM DIG
Vi søger en kollega der brænder for sit fag. En kollega der er rummelig og kan arbejde med børn i udsatte positioner. En kollega der er nærværende, nysgerrig og anerkendende i sin tilgang til børnene, - og har stærke samarbejdsevner. Er dét dig?
                     
Det forventer vi af dig:
  • Er fagligt velfunderet
  • Har viden om og interesse for udvikling af lege- og læringsmiljøer
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, og holde overblikket i en travl hverdag
  • Er en loyal holdspiller der har fokus på samskabelse
  • Vil bidrage til det allerede positive fællesskab
  • Kan understøtte en kultur med høj grad af forældreinvolvering og forældresamarbejde
  • Er tydelig i din kommunikation og en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt
  • Er dygtig til relationsarbejde og kan reflektere over egen praksis
  • Vil sætte sig selv i spil og byder aktivt ind i de faglige refleksioner

Desuden ønsker vi os:
  • Kendskab til børn i udsatte positioner
  • Humor og arbejdsglæde
  • Kompetencer indenfor sprog, sang eller musik

OM OS
Vesterparken er flittige brugere af byens rum, da vi ligger centralt i Ringe. Vi bor i gåafstand til by og grønne områder. Vi er certificeret som ”Sangglad institution” og har fokus på sangglæde og sproglig udvikling igennem dagligdagens aktiviteter. Vi prioriterer ligeledes, at der er plads til både de vilde lege hvor pulsen kommer op, - og til stille stunder hvor pulsen kommer ned.
Lige nu er vi i gang med et kompetenceforløb på UCL, hvor vi arbejder med fysiske og æstetiske læringsmiljøer som grundlag for leg og legebaseret pædagogik.
Både i Vesterparken og i de øvrige institutioner har vi pædagogstuderende og PA-elever, og vi arbejder struktureret med den styrkede læreplan. Vi prioriterer desuden at der er indlagt tid til planlægning, dokumentation og evaluering i arbejdstiden.
Du kan få en digital rundvisning og læse mere om Vesterparken på Fåborg-Midtfyn kommunes hjemmeside

ANSØGNINGSFRIST OG SAMTALER
Ansøgningsfrist er d. 5. april kl. 12.00. Vi påtænker at afholde samtaler i uge 15.

ANSÆTTELSE
Opstart hurtigst muligt.
Ansættelse og lønindplacering sker iht. BUPL´s overenskomst på området.

KONTAKT
Du er meget velkommen til at kontakte områdeleder Carsten Ørum tlf.: 7253 4800 - hvis du har brug for yderligere oplysninger eller lyst til at besøge os.


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børneområde Midt, Vesterparken 23, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014599

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet