Produktionsmedarbejder til alsidigt job i betonelementproduktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Produktionsmedarbejder til IBF Ringe

Til vores afdeling i Ringe på Fyn leder vi lige nu efter en medarbejder til  vores armeringsmaskine i vores produktionsteam. Vi er en ordreproducerende betonelementfabrik, og vi leder efter en medarbejder til et varierende og alsidigt job i produktionen. Du vil blive en del af et team med dedikerede medarbejdere.

Dine daglige arbejdsopgaver består af:

  • Betjene vores armeringsmaskine
  • Udarbejde finisharbejde på de færdige produkter
  • Løbende ad hoc opgaver 

Kvalifikationer

  • Du taler, læser og forstår dansk, da vores maskiner og tegninger er på dansk
  • Du er en teamplayer, der gerne giver dine kolleger en hånd
  • Har en god ordenssans og struktur
  • Har lyst til at arbejde både indendørs og udendørs 

Arbejdstid er mandag til torsdag 6-14 og fredag 6-13.30. Der er 2*20 minutters pause om dagen.

Vi arbejder i et uformelt miljø, hvor vi både tilbyder og vægter fleksibilitet, godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. Din hverdag foregår med både selvstændigt arbejde samt opgaver med 4 andre produktionskolleger og 2 laboranter. Vi forventer ikke, at du har erfaring med beton eller armering på forhånd. Det vigtigste er, at du har mod på at lære nyt, har lyst til at indgå i et solidt team og trives med at arbejde med produktion.

Vi tilbyder 
Et job med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonelementproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et tværfagligt og til tider hektisk miljø samt gode lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer. Et godt arbejdsmiljø hvor medarbejdertrivsel er på dagsorden.

Ansøgning 
Tiltrædelse snarest muligt. 

Vi afholder samtaler løbende, så send derfor gerne din ansøgning allerede i dag. 

Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da Formand Jørgen Jørgensen på tlf. +45 25 57 51 77.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ikast Betonvarefabrik A/S, Stegshavevej 30, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067740

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet