BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du teknologi-entusiast med passion for Robotic Process Automation (RPA) og ønsker at gøre en forskel på en attraktiv arbejdsplads? Har du lyst til at gøre dagligdagen nemmere for dine kolleger og dig selv? Faaborg-Midtfyn Kommune søger nu to kreative og dedikerede RPA-nørder til et nyt team.
Om stillingen
I Faaborg-Midtfyn Kommune vil vi gerne sætte fart på automatiseringen af de kedelige arbejdsopgaver og komplekse arbejdsprocesser. Derfor opretter vi et automatiseringsteam, hvor vi har brug for to skarpe hjerner, som har erfaring med at udvikle RPA-løsninger. Vi ansætter samtidig en proceskonsulent/projektleder, der bliver det tredje ben i automatiseringsteamet.
Du vil blive en del af afdelingen IT, Sikkerhed og Digitalisering.
Du får mulighed for at være med til at revolutionere vores arbejdsprocesser gennem dine RPA-færdigheder. Din primære opgave bliver at udvikle og implementere automatiserede løsninger, men der vil også være brug for at komme ud af huset for at afdække, hvor der er mulighed for at automatisere både rutineopgaver og komplekse workflows.
Arbejdsopgaver
Du kan forvente, at du skal:
- Udvikle og implementere RPA-løsninger for at optimere arbejdsgange og processer
- Samarbejde med interne interessenter i fagområder og stabe for at identificere automatiseringsmuligheder
- Sikre, at RPA-løsningerne er effektive og overholder gældende standarder
- Dokumentere og vedligeholde automatiserede processer
- Være med til at sætte rammerne for egne opgaver
Vi søger kollegaer, som har:
- Erfaring med RPA-værktøjer som Power Automate, Blue Prism eller lignende
- Teknisk forståelse og evne til at programmere automatiseringsløsninger
- Evnen til at identificere automatiseringspotentiale, og der er analytisk tænkende
IT, Sikkerhed og Digitalisering er den fælles IT-stab i Faaborg-Midtfyn Kommune, som understøtter alle fagområder og stabe i digital udvikling og sikker IT-drift. Afdelingen består af 24 engagerede medarbejdere, en afdelingsleder og to teamledere fordelt på tre teams: Informationssikkerhed, Digitalisering og Projektstyring samt IT Service og Drift.
Hos os kommer du til at møde dygtige, sjove og hjælpsomme kollegaer. Vi synes, det er vigtigt, man føler sig tryg på sin arbejdsplads og kan have gode snakke med sine kollegaer om alt mellem himmel og jord. Vi har høj grad af medindflydelse, tæt sparring med ledelsen og frihed til selv at tilrettelægge vores arbejde.
Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingsbetegnelse: RPA-udvikler
Arbejdssted: IT, Sikkerhed og Digitalisering, Rådhusvænget 27, 5856 Ryslinge
Arbejdstid: 37 timer pr. uge
Fast stilling med tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller gerne før.
Vil du vide mere om jobbet?
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder for IT Service og Drift Marc Simonsen på tlf. 7253 1338.
Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Medsend gerne dit uddannelsesbevis. Vi skal have din ansøgning senest søndag d. 26. maj 2024 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i juni.
Vi forventer, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047903