Socialrådgiver søges til alsidigt arbejde i Midtfyns Fængsler og Arrester

dato



Midtfyns fængsler og arrester søger en socialrådgiver med arbejdssted i Assens Arrest og udvisningsfængslet, Ringe Fængsel.

Du bliver en del af et fagligt fællesskab på i alt 17 socialrådgivere, fordelt på de forskellige matrikler i Midtfyns fængsler og arrester, herunder 6 i Ringe Fængsel. Alle socialrådgivere er samlet under samme enhedschef, bl.a. for at styrke den samlede ledelse af hele socialrådgiverområdet.

Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor faglig udvikling samt både tvær- og monofagligt samarbejde prioriteres højt. Vi ved, at et godt arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for at få det bedste frem i hver enkelt af os.


Dine ansvarsområder:

  • Udarbejde de indsattes afsonings- og handleplaner
  • Udarbejde indstillinger forud for drøftelse på møder, f.eks. udgange og prøveløsladelser, samt sikring af, at tidsfrister overholdes
  • Hjælpe varetægtsarrestanter med praktiske forhold som ansøgning om huslejestøtte, opsigelse af abonnementer mm.
  • Samarbejde med andre myndigheder i forbindelse med varetægt, løsladelse og hjemsendelse
  • Sparring med det øvrige personale
  • Kontaktperson for de indsatte i Ringe Fængsel
  • Relationsarbejde og støttende samtaler er en væsentlig del af funktionen
  • Udrejseforberedelse
  • Varetagelse af enkelte modtagelser/screeninger på Søbysøgård fængsel

Hvem er du?
Vi forventer at du:

  • Er uddannet socialrådgiver, gerne med viden og erfaring fra socialfagligt arbejde
  • Har en god kontakt- og indlevelsesevne, kombineret med evnen til sætte grænser
  • Er afklaret med at kriminalitetsforebyggelse og resocialisering ikke er i fokus når man arbejder i Ringe Fængsel
  • Være en del af en lille enhed i Assens Arrest, hvor der er et tæt samarbejde om fælles opgaver
  • Være indforstået med at have arbejdsopgaver fordelt på 2 forskellige matrikler med hver deres typer af indsatte samt forskellige arbejdsprocesser
  • Har interesse for den juridiske del af arbejdet
  • Kan arbejde systematisk, målrettet og helhedsorienteret
  • Er god til at tage ansvar og selv vurdere opgavernes rækkefølge da der i arbejdet med varetægtsarrestanter nogle gange skal handles hurtigt
  • Besidder selvstændighed, ansvarlighed og robusthed
  • Er professionel og afklaret med myndighedsrollen
  • Er positiv og har humoristisk sans, også når der skal arbejdes hurtigt
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er velformulerende i skrift og tale
  • Har kendskab til IT på brugerniveau
Kvalifikationer:

  • Det forventes du har erfaring med at yde socialfaglig bistand inden for det sociale område
  • Erfaring med at arbejde med udsatte grupper er en fordel
  • Behersker engelsk og også gerne andre sprog
  • Livserfaring og menneskelig indsigt er en fordel


Vi tilbyder:

  • En anderledes arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens
  • Mulighed for indflydelse på rammerne for eget arbejde
  • Et alsidigt og udfordrende arbejde i et utraditionelt miljø
  • Et arbejde, hvor din socialrådgiverfaglighed sættes i spil
  • Et krævende og udviklende job
  • Lydhørhed overfor nye ideer og initiativer
  • Faglig vejledning og kollegial støtte
  • Mulighed for at varetage socialrådgiveropgaver på tværs af hele Midtfyns fængsler og arrester
  • Fleksibel arbejdstid
  • Et intro-forløb
  • På sigt – uddannelse i screeningsværktøjet LS/RNR


Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for socialrådgivere i Staten og de eventuelle hertil indgående lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med ansættelse den 1.9.2026 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdssted er Midtfyns fængsler og arrester, Ringe Fængsel, Boltinggårdvej 10-12, Ringe og Toftevej 29, 5610 Assens.



Hvem er vi:
Ringe Fængsel er en del af Midtfyns fængsler og arrester, bestående af Søbysøgård Fængsel, Ringe Fængsel og Kværndrup Udslusningsfængsel, Svendborg Arrest og Assens Arrest.

Ringe Fængsel er under en massiv udbygning og når de nye pladser ibrugtages i september 2026 vil fængslet have en samlet kapacitet på 195 pladser. Ringe Fængsel er et lukket fængsel, og er afsoningssted for udvisningsdømte, hvor alle de indsatte er dømt til udvisning af Danmark. De indsatte tilbydes som udgangspunkt ikke kriminalitetsforebyggende eller resocialiserende tiltag. Som socialrådgiver i Ringe Fængsel vil du varetage den sociale og kriminalforsorgsmæssige sagsbehandling omkring de indsatte, herunder behandling af bl.a. prøveløsladelser og udgange.

Assens Arrest har 27 pladser og bliver fortrinsvis brugt til varetægtsarrestanter. Arrestanterne tilbydes ved indsættelse hjælp til at få styr på praktiske forhold som bolig, økonomi mm. Arrestanterne tilbydes rådgivende og motiverende samtaler med fokus på krisehåndtering for at hjælpe dem med at håndtere isolation/pludselig indsættelse med manglende kontakt til omverdenen. Dette i tæt samarbejde med interne kollegaer som fængselsbetjente, sygeplejersker mm. samt andre myndigheder som advokater, politi og kommunerne og dette mhp. at få skabt et helhedsorienteret forløb med fokus på både pludselig løsladelse eller fremtidig afsoning.


Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 4. august 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse, sammen med identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Annette Lysgaard på telefon 7255 3849 eller enhedschef Henrik Christiansen på telefon 7255 3499.



Ansøgningsfristen er den 4. august 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 33.


Du kan læse mere om Danmarks fængsler på www.danmarksfaengsler.dk


Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres, til at søge den ledige stilling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Ringe Fængsel, Boltinggårdvej, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/49cf1a1d-f461-4b0b-88bd-a92d9c53d10a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler