BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Studentermedhjælper til flådestyringsenheden i Faaborg-Midtfyn Kommune (Ringe)
Vi tilbyder et lærerigt og alsidigt studenterjob, hvor du kan bringe din teoretiske viden i spil i kommunens centrale økonomistab med fokus på økonomi og drift af flådestyringsenheden. Samtidigt tilbyder vi dig ca. 35 erfarne og sjove kollegaer – og toget går næsten lige til døren.
I Faaborg-Midtfyn Kommunes centrale økonomistab koordinerer vi styringen af kommunens økonomi. Vi planlægger og udfører opgaver vedrørende budgetlægning, regnskab, budgetopfølgninger og økonomiske analyser m.m. Dertil har vi pr. 1. januar fået ansvaret for drift og planlægning af hele flåden i kommunen, dette inkluderer blandt andet trailere, busser, biler, traktorer mv.
Økonomi er en af to centrale stabsfunktioner i Faaborg-Midtfyn Kommune og udgøres af ca. 35 medarbejdere. Udover økonomistyring varetager vi også en række andre opgaver for hele organisationen, som omfatter, kontrol for socialt bedrageri, udarbejdelse af ledelsesinformation, opkrævning, indkøbsaftaler og koordinering af kørsel.
Ledelsen af staben varetages overordnet af Økonomichefen og 3 afdelingsledere, hvor du får reference til den ene. Vi har i forvejen ansat 3 studentermedhjælpere. Herudover vil du arbejde tæt sammen med vores flådestyringskoordinator, som har det overordnede ansvar for enheden.
Økonomi holder til på rådhuset i Ringe, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe, 5 minutters gang fra togstationen. Stillingen er på 15-20 timer om ugen. Timetallet kan aftales fleksibelt, så det passer med dit studie.
Om jobbet
Du vil som studentermedhjælp blive tilknyttet flådestyringsenheden, som i tæt dialog med alle fagområderne, skal drifte og planlægge kommunes flåde bedst muligt. Du vil have forskelligartede opgaver, nogen vil være tilbagevendende som f.eks. betaling, kontering og fakturakontrol, mens andre vil være ”projekter” f.eks. implementing af digitale tankkort, GPS trackere mv.
Dine opgaver kan eksempelvis være:
- Betaling, kontering og kontrol af faktura
- Tilbudsindhentninger på brugte biler
- Implementering af digitale tankkort
- Besvarelse af spørgsmål fra fagområderne ang. bilflåden (feks. ang værksted, forsikring mv.)
- Sortering og organisering af registreringsattester
- Opdatere motorregistret med korrekte EAN numre og tilhørssteder
- Bistå i budgetopfølgninger
Der vil blive udarbejdet et introprogram for dig for den første tid i jobbet, som sikrer en grundig introduktion til alle opgaver.
Om dig
Som vores kommende studentermedhjælp skal du være glad for at arbejde med tal, kommunikere med brugerne og tilegne dig ny viden. Det er en fordel, hvis du kan lide tal og er udadvendt – resten skal vi nok lære dig.
Du skal være god til at tale med forskellige personer, og du skal være i stand til at arbejde struktureret og effektivt. Det er vigtigt, at du kan tage personligt ansvar for de opgaver, du får tildelt, og byder ind med personligt engagement og lyst til at tage fra hvor der er behov.
Er du interesseret?
Har du lyst til at vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder, Maria Sophie Methmann tlf. 72531622 eller Flådestyringskoordinator & Indkøbs-controller, Mikkel Hedegaard Larsen tlf. 72538982.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat i henhold til gældende overenskomst.
Opstart: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 14. maj 2024 kl. 23:59.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039147