Sygeplejefaglig tovholder til botilbud for voksne - 25 t./ugen - Fyn & Midtsjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Går du med et brændende ønske om at levere en positiv, målrettet og anerkendende indsats med udgangspunkt i dit sygeplejefaglige perspektiv på en arbejdsplads, der rummer mange fagligheder, og hvor borgerens udgangspunkt altid vægtes højest?

Vi søger en person der har en høj grad af egen drift, selvstændighed, fleksibilitet og kan forvalte det ansvar der følger med stillingen. Stillingen er en deltidsstilling på 25 t./ugen med mulighed for flere timer.

Hvem er vi:
Sirius botilbud er individuelt tilpassede og særligt tilrettelagte botilbud for voksne, hvor udvikling gennem trivsel er nøgleordet. Vi driver 2 steder på Fyn og 2 steder på Midtsjælland. Vi holder til i skønne landlige omgivelser og vores tilbud er efter Servicelovens §§ 104/107/108.

Vores primære målgruppe er unge fra det 17. år og voksne med psykosociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige udfordringer, herunder unge og voksne med diagnoser som ADHD, skizofreni og autisme. Vi har også erfaring med andre målgrupper, herunder unge/voksne med seksualiserende og eller selvskadende/udadreagerende adfærd. Sirius botilbud tilbyder også bolig til borgere, der har en domstype fra 2-5.

Opgaver:
Afholde sundhedssamtaler i samarbejde med det pædagogiske personale – sikre at der på alle unge og voksne er oprettet og taget stilling til de 12 sundhedsfaglige problemområder – og at der følges op på disse. Sikre og kontrollere medicinhåndtering, herunder dosering i samråd med stedets SSA’er.

Støtte stedets beboere i- og være bindeled til det offentlige sundhedsvæsen, herunder psykiatrien.

Oplære og bistå det øvrige personale i specifikke somatiske problematikker.

Uddelegere og oplære det pædagogfaglige personale i konkrete somatiske problematikker.

Undervise det pædagogiske personale i korrekt medicinhåndtering i forbindelse med medicinudlevering. Varetage behandling af UTH.

Hvem søger vi:

Vi søger en uddannet sygeplejerske – meget gerne med erfaring fra/med psykiatri, der kan arbejde selvstændigt og tværfagligt i opgaveløsning, kan være tovholder på opgaver og projekter, kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, ved aktivt at indgå med positivitet og engagement samt arbejde på tværs af fagligheder og bidrage ind i dette. Du skal have lysten til selvstændighed, inde for dit fagområde og samtidig have lysten til at agere i en blandet social og faglig gruppe på arbejdspladsen.

I stillingen som sygeplejerske må det forventes, at det primært er pædagogisk personale der er nærmeste samarbejdspartnere. Vi søger en sygeplejerske der med positivitet og engagement vil være tovholder på sundhedsfaglige opgaver og projekter i medarbejderstaben.

Kørekort:
B

For flere oplysninger om stillingen, kan du kontakte områdeleder Dina Foskjær på tlf. 49 40 56 12, tværgående sygeplejerske Bettina Pedersen på tlf. 61 76  82 12 eller daglig leder Jakob Bjerre på tlf. 61 75 63 14. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Send os gerne din ansøgning, hvis du kan genkende dig selv i stillingsbeskrivelsen.

Ansøgningsfristen er den 23. august 2024, men vi gennemgår ansøgninger og CV’er løbende. Vi forventer at holde samtaler 29. august 2024.

Ansøgning og CV sendes og uploades via link.

Ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er på 25 timer ugentligt efter aftale. Arbejdstiden er primært i dagtimerne, og det forventes at man indgår i et bagvagtsrul med de øvrige sundhedsfaglige personaler på fyn.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Det er et krav, at du har kørekort til bil og har egen bil til rådighed samt kan fremvise tilfredsstillende straffe- og børneattest.

Vi tilbyder dig løn efter kvalifikationer og attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.

Om Den Socialfaglige Organisation
Den Socialfaglige Organisation er en landsdækkende danskejet familiedrevet virksomhed med ca. 200 ansatte. Vi driver en række kvindekrisecentre, forsorgshjem og sociale botilbud på det specialiserede børne- og voksenområde. Vi sætter mennesket i centrum, vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet i indsatsen og ordentlighed i vores måde at drive virksomhed på.

Du kan læse mere om vores virksomhed på www.densocialfaglige.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sirius afd. Møllebakkevej, Møllebakkevej, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094621

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet