Sygeplejerske søges til udfordrende og givende rolle i Ringe Fængsel

dato

Har lyst til en spændende og meget anderledes sygeplejerskestilling i en organisation, der varetager en samfundsmæssig vigtig opgave, så har du muligheden nu, da vi udvider kapaciteten i fængslet, derfor leder vi efter en ny kollega.

Du vil, som ansat fængselssygeplejerske, være hjemmehørende under Sundhedsenheden i Kredskontoret Vest med tjenestested i Ringe fængsel. Du vil i samarbejde med dine erfarne sygeplejerskekollegaer og fængslets læge og psykiater være ansvarlig for at varetage den sundhedsfaglige betjening af de indsatte.

Vi tilbyder nogle anderledes rammer, hvor en spidskompetence hos dig, skal være evnen til at kunne samarbejde positivt i et tværfagligt miljø med fængselsbetjente, sygeplejerskekollegaer, læger, psykiater, eksterne samarbejdspartnere såsom udrejsecenter, hospitaler og misbrugscentre.

Jobbet som fængselssygeplejerske

Arbejdsopgaverne i klinikken er meget alsidige og med varierende kompleksitet og kan bedst sidestilles med arbejdsgangen i en lægepraksis, idet de indsatte henvender sig til sygeplejeklinikken med problemstillinger, de ellers ville have henvendt sig til egen læge med.

Det er altafgørende, at du har lyst til at arbejde med en patientgruppe af anden etnisk herkomst end dansk, der samtidig lever i et fængselsmiljø og ofte har multifacetterede komplekse sundhedsmæssige problemstillinger af både fysiske, psykiske og sociale karakter, kombineret med compliance-problemer.

Fængselssygepleje kræver høj faglighed samt en empatisk, medmenneskelig, rummelig og anerkendende tilgang, hvor det oftest kræves at kunne ”tænke ud af boksen” inden for de givne rammer for at løse opgaven.

De sygeplejefaglige opgaver består blandt andet af:

• Indledende sundhedssamtaler ved indsættelse med fokus på screening for blandt andet kroniske og psykiske lidelser

• Selvstændige sygeplejekonsultationer med udgangspunkt i de indsattes somatiske, psykiske og kroniske problemstillinger, herunder rådgive og vejlede om sundhedsbevarende forhold og egenomsorg.

• Visitering til og opfølgning på læge/psykiater konsultationer

• Planlægning, opfølgning, kontrol og koordinering af nye og igangværende behandlingsforløb af både akutte og kroniske karakter

• Deltagelse i varetagelsen af medicindosering til fængslets indsatte

• Fungere i en rolle som sundhedsfaglig sparringspartner for fængselsfaglige kollegaer

Hvem er du?

Vi leder efter en kollega, hvor den faglige værktøjskasse er i orden, og som samtidig kan trives i et dynamisk og anderledes miljø, men grundlæggende et sted, og et

sygeplejefællesskab med ambitioner. Vi har fokus på kvalitet, ensretning af arbejdsgange, patientsikkerhed samt kompetenceudvikling.

Vi lægger særlig vægt på følgende kriterier:

• Det er et ufravigeligt krav, at du har været uddannet sygeplejerske igennem nogle år.

• Du skal have en høj grad af selvledelse, selvstændighed, ansvarsfølelse og formå at bidrage positivt ind i et lille monofagligt arbejdsfællesskab, der baserer sig på principperne om et selvstyrende team med ledelse på afstand.

• Du skal have gode samarbejdsevner med evnen til at kunne indgå problemløsende i samarbejdsrelationer, da tværfagligt samarbejde med fængslets øvrige faggrupper er af helt afgørende betydning i dagligdagen.

• Du er nærværende og udstyret med et venligt, positivt og medmenneskeligt livssyn og gerne investerer af dig selv for at skabe et godt fælles arbejdsmiljø med læring, arbejdsglæde, trivsel og gode samarbejdsrelationer i højsædet.

• Du er udstyret med gode pædagogiske evner og kan kommunikere sikkert og tydeligt i vejledningsøjemed til både indsatte og ansatte.

• Du skal helst have bred medicinsk erfaring og hvile i din faglighed samt have interesse for psykiatri, misbrugsproblematikker og tværkulturel sygepleje.

• Det er væsentligt, at du rent fagligt er i stand til hurtigt at kunne identificere, opspore og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger og selvstændigt handle på disse.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for sygeplejersker i staten og aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten mellem CO10 og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.

· Stillingen er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer eller efter anden aftale.

· Ansættelsesområdet Danmarks Fængsler. Dit tjenestested er indtil videre Ringe Fængsel, Boltinggårdvej 10-12, 5750 Ringe.

· Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2026 eller efter anden aftale.

Bemærk:

Der er god mulighed for at få indflydelse på planlægning af egen arbejdstid med udgangspunkt i driften. Arbejdstiden er altid i dagtimerne og vil være med fremmøde kl. 7.30 el. 8.00 og fri efter aftale mellem kl.14.30/15.30.

Der arbejdes i udgangspunktet aldrig i weekender og på helligdage.

I ferier og ved evt. sygdom er man selvdækkende på matriklen med udgangspunkt i, at teamets sygelejersker dækker ind for hinanden med udgangspunkt i, at driftens skal kunne opretholdes.

Om os:

Sundhedsenheden er en forholdsvis nyoprettet enhed i Danmarks Fængsler, hvor det sundhedsfaglige og personalemæssige ansvar for læge- og sygeplejegruppen er placeret hos en sundhedsfaglig ledelse bestående af en Cheflæge og en Chefsygeplejerske.

Vi tilbyder dig blandt andet faglig sparring i dagligdagen, fokuseret supervision, relevant efteruddannelse og deltagelse på kurser, herunder diplommodul for fængselssygeplejersker Det strafferetlige system, diplomgivende NADA-kursus, deltagelse i faglige temadage med øvrige sygeplejekollegaer i området som minimum 2 gange årligt, herudover onlinebaserede webinarer med fagligt indhold hver måned.

I Sundhedsenheden yder vi sundhedsbetjening svarende til almen praksis til områdets ca. indsatte, der er fordelt på 29 matrikler, som dækker over arrester, åbne og lukkede fængsler i Jylland og på Fyn.

Ringe fængsel er et lukket fængsel for udvisningsdømte indsatte. Fængslet er i 2025 blevet udvidet til en samlet kapacitet på 141 pladser. De indsatte afsoner i fællesskabsafdelinger, og i dagtimerne beskæftiges de på fængslets forskellige arbejdspladser. Fængslet har primært mandlige indsatte, men er for nylig udvidet med en enkel afdeling for kvindelige indsatte.

Du kan læse mere om os på hjemmesiden Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler.

Sikkerhedsarbejdet i Danmarks Fængsler indgår som en naturlig del af jobbet og vægtes meget højt. Der er nultolerance i forhold til vold og trusler.

Ansøgning:

Du søger stillingen ved at klikke på "Søg stillingen".

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt angivelse af referencer skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest d. 6. juli 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 29.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Camilla Hungeberg Lund Hansen på mail; Camilla.Hungeberg@dkf.dk eller Enhedsleder Jette Lundegaard Jette.Lundegaard@dkf.dk ift. spørgsmål om lønforhold.

Danmarks Fængsler opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Ringe Fængsel, Boltinggårdvej, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/22899ded-13b9-4af1-9976-d8032f0d2f27

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet