BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen er en fast aftenvagt i én af vores afdelinger på 28/32 timer pr. uge. Der arbejdes hver 2. weekend og med rul over 6 uger. Stillingen er som udgangspunkt med arbejde mandag og tirsdag samt ulige weekender.
På Tingager der 8 aftenvagter på arbejde fordelt på de 4 boenheder. Vi ønsker os en kollega, der har gå-på-mod og som vil engagere sig i huset.
Tingager Plejehjem er Faaborg-Midtfyn Kommunes største plejehjem med 58 lejligheder. Plejehjemmet ligger centralt i Ringe med kun 5 min. gang til tog og bus, samt tæt på Odense/Svendborg motorvejen. Vi vægter høj faglighed og udvikling. Vi arbejder i beboerens hjem og vi lægger stor vægt på at yde dén pleje og omsorg, der er behov for gennem hele døgnet. Der er stigende krav til den tværfaglige indsats på plejehjemmet.
Beboerne bliver ældre ved indflytningen, og kompleksiteten i plejeopgaverne er stigende og forudsætter et professionelt, tværfagligt team for at løse opgaven bedst muligt. Vores helt grundlæggende tilgang til beboerne på Tingager er baseret på personcentreret omsorg, med afsæt i Tom Kitwoods teori. I løbet af 2024 skal vi implementere EDEN Alternative og arbejde med kompetencer og beboerkonferencer.
Vi forventer:
• At du har indsigt i og forståelse for ældre plejehjemsbeboeres liv og livssituation
• At du er faglig interesseret
• At du kan være med til at forme en god hverdag omkring beboerne og tænke sundhedsfaglig og socialfaglig indsats sammen
• At du er en god kollega og tager medansvar for de samlede opgaver
• At du er god til kommunikation
• At du ser tværfaglighed som en styrke
• At du har et godt overblik
Vi tilbyder:
• Engagerede kolleger, ledelse, der står sammen om, at beboerne trives
• Højt fagligt og tværfagligt niveau med lyst til udvikling
• Et aktivt hus og mange både pårørende og frivillige, der støtter op
• God introduktion og mulighed for fagrelevante kurser
• Et selvstændigt og varierende arbejde med mange udfordringer
• Faglig sparring. Tingager Plejehjem varetager uddannelse af både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, elever og giver gerne plads til virksomhedspraktik, jobtræning m.m.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Hanne Arendt mobil 7253 3289 eller planlægger Maria Nordtorp mobil 7253 1288.
Link https://tingager.fmk.dk/forside
Løn og ansættelse Efter gældende overenskomst.
Faaborg-Midtfyn har en vision om at være røgfrie i arbejdstiden.
Vi ser frem til at få din ansøgning med relevante bilag senest d. 02.04.2024 kl 8.00.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler på Tingager Plejehjem. Du modtager telefonopringning eller sms, hvis du inviteres til samtale, og der bedes du medbringe kontaktoplysninger på 2 tidligere arbejdsgivere/nærmeste ledere, uddannelsesbevis og straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013834