Udviklingschef til Slagteribygningen i Faaborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med at drive større udviklingsprojekter, byggeri og skabe liv i ældre industribygninger? Er du en handlekraftig og løsningsorienteret leder med en passion for kultur, innovation og lokalsamfundets udvikling? Så er du måske vores nye udviklingschef til Slagteribygningen i Faaborg.

Om Slagteribygningen
Slagteribygningen, en tidligere konservesfabrik etableret i 1964, venter på sin næste store forvandling. Målet er at omdanne en bygning med en stærk lokal historie til et oplevelsesøkonomisk kraftcenter, der skal styrke Faaborg som en attraktiv by for bosætning, erhverv, handel, og turisme. Med en placering i et dynamisk havnemiljø og med engagerede naboer, spisesteder og maritime virksomheder i nærheden, har Slagteribygningen potentiale til at blive et summende centrum af aktivitet, mad, kultur og foreningsliv.

Stillingen
Som udviklingschef bliver du en nøgleperson i virkeliggørelsen af dette ambitiøse projekt. Du vil stå i spidsen for et lille sekretariat, som i tæt samarbejde med Ejendomsfonden Slagteribygningen og Fonden Slagteribygningen skal drive projektet fra vision til virkelighed. Stillingen indebærer et bredt spektrum af opgaver fra byggeri, fundraising, etablering af partnerskaber med såvel virksomheder, kulturaktører som foreningsliv til daglig ledelse og udvikling af administrative strukturer.

Dine opgaver og ansvar
Du får som udviklingschef, til opgave at varetage fondenes samlede virksomhed. Du skal lede og motivere sekretariatets lille team, samtidig med at du selv har hands-on på de konkrete opgaver.

Dit og sekretariatets primære fokus vil i første omgang være på byggeri, fundraising, udvikling af partnerskaber samt fortsættelse af aktiviteter på slagterigrunden. Senere bliver fokus rettet imod ibrugtagning og realisering af vores langsigtede ambition og vision for Slagteribygningen.

Din profil
Vi søger en kandidat med:

  • Stærke innovative forretningsudviklings kompetencer
  • Erfaring med ledelse af udviklingsprojekter inden for f.eks. byggeri, iværksætteri, kultur, design, fødevarer og turisme/oplevelsesøkonomi
  • Interesse for byggeri – og gerne bygherreerfaring
  • Erfaring med fundraising og økonomistyring.
  • Evnen til at navigere i komplekse stakeholderlandskaber og opbygge stærke relationer.
  • En handlekraftig og løsningsorienteret tilgang til opgaven

Vi forventer, at du interesserer dig for ledelse og besidder både formelle og uformelle lederevner. Måske er du ikke fynbo, men du skal bære Faaborg i hjertet, og vi forventer, at du er en synlig del af byens liv.

Vi tilbyder
En unik mulighed for at sætte dit præg på et markant lokalt projekt med stor betydning for Faaborg. Et engageret og et stærkt fagligt miljø blandt dine kommunale sparrings- og samarbejdspartnere.
Vi forventer en årsløn på ca. 800.000 kr. inklusive pension.

Job- og personprofil
Du kan læse mere om Slagteribygningen, stillingen samt krav og forventninger til vores kommende udviklingschef i job- og personprofilen her.

Ansøgningsproces
Er du interesseret i at blive en del af Slagteribygningen i Faaborg? Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 4. april 2024 kl. 12.00. Ansættelsesprocessen inkluderer to samtaler, tests og casepræsentation.

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt Ejendomsfonden Slagteribygningens bestyrelsesleder, Gyrithe Saltorp på telefon 26 79 70 70.
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6a5e46ff)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Alle, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013464

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet