Vil du være med til at udvikle vores naturprofil? - Pædagog søges til Hættegårdens Børnehave pr. 1. maj 2024.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du fagligt velfunderet, initiativrig og engageret? Og brænder du for at skabe kvalitet, udviklende læringsmiljøer og inkluderende fællesskaber? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega. 

Vi ser gerne ansøgninger både fra dig med masser af erfaring fra dagtilbudsområdet og den nyuddannede med en masse ny viden på området og friske øjne på faget.

Vi søger en ny kollega som kan indgå i vores fagligt dygtige team i børnehaven. Vi er optaget af natur og udeliv, så er du klog på naturen, elsker at være ude i al slags vejr og vil du være med til at udvikle vores naturprofil, så er denne stilling måske noget for dig. Vi har en fast base i skoven, hvor der er en turnus med de forskellige grupper.

Børneområde Midt er en områdeinstitution med tre dagtilbud, Vesterparken, 1000fryd og Hættegården. Hættegården er en integreret daginstitution og normeret til 72 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn.

I hele Børneområde Midt arbejder vi tæt sammen om, at udvikle vores pædagogiske retning og arbejder med pædagogiske netværksgrupper, der har fælles ansvar for at udvikle forskellige faglige områder.

JOBPROFILEN
Vi søger en pædagog med natur og udelivserfaring, eller en stor naturbegejstring som indebærer et gåpåmod, i at bruge naturen som det førende læringsrum sammen med børnene.

Du skal medvirke til at kvalificere vores lege- og læringsmiljøer. Vi arbejder ud fra Faaborg Midtfyn Kommunes miniprojektmodel, hvor læringsmiljøet tilrettelægges for en periode ad gangen med afsæt i den aktuelle børnegruppe. Du skal varetage opgaver i forhold til forældresamarbejde, indsatsplaner og samarbejde med tværfaglige konsulenter. Vi arbejder systematisk med at beskrive børns trivsel og læring.

DET FORVENTER VI AF DIG
Vi ønsker os dig som ny kollega der:

  • Har en uddannelse som pædagog eller næsten færdig som pædagog.
  • Er igangsættende og kan inspirere børn til leg og kreativitet.
  • Kan arbejde med børnefælleskaber.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, og holde overblikket i en travl hverdag.
  • Er en loyal holdspiller, der har fokus på fælles kurs og at løfte i flok.
  • Ser forældresamarbejdet som en styrke.
  • Er tydelig i din kommunikation og en dygtig formidler, både mundtligt og skriftligt.
  • Er dygtig til relationsarbejde.
  • Kan reflektere over egen praksis.

DERFOR SKAL DU VÆLGE OS
Vores grundindstilling er positiv, ressourceorienteret og inkluderende. Det gælder i alle de relationer, vi indgår i. Vi har et værdigrundlag, som hviler på tillid, respekt, og anerkendelse gennem stærke relationer.

Vi arbejder i mindre grupper for at sikre nærvær og kvalitet i vores samspil, så alle børn får de bedste forudsætninger for trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vi arbejder med tydelige genkendelige rammer, så børn guides i deres hverdagsrutiner og oplever sig værdifulde i børnefællesskabet. Vi arbejder professionelt ud fra et fælles børne- og læringssyn. Du kan læse mere om vores profil på Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside.

I huset vil du opleve en god stemning og et godt arbejdsmiljø. Vi har fælles fokus på løsning af de arbejdsopgaver, der er i forhold til kerneopgaven og en udvikling af pædagogikken gennem fælles faglige refleksioner. Vi arbejder systematisk med pædagogisk planlægning, dokumentation og evaluering.

Vi er optagede af at udvikle vores faglighed løbende, således at vores pædagogik bygger på evidens og forskning. Vi har forventninger om, at du er nysgerrig på dit fag og at du fortsat ønsker, at udvikle dine kompetencer og øge din viden på området.


ANSØGNINGSFRIST OG SAMTALER
Ansøgningsfrist er onsdag den 20. marts 2024. Samtaler afholdes løbende på Hestehavevej 1b, 5750 Ringe.

ANSÆTTELSE
Ansættelse pr. 1. maj 2024 eller snarest muligt. Lønindplacering jf. BUPL-overenskomst på området. Arbejdsstedet er Hestehavevej 1b, 5750 Ringe.

KONTAKT
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Mette Dorow på tlf. 7253 4632, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børneområde Midt, Vesterparken 23, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004946

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet