BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af vores tværgående og vidensstærke gruppe af administrative sagsbehandlere i jobcentret? Så er du måske vores kommende kollega. Drives du af administrativt arbejde, som stiller krav til din juridiske faglighed, og brænder du samtidig for at møde vores ledige borgere med imødekommenhed via vores vagttelefon, så skal du læse videre.
Vi er en gruppe af medarbejdere, som løser forskellige opgaver for alle jobcenterets øvrige teams. Opgavernes indhold og mængde udvikler sig fortsat, hvilket dagligt stiller krav til vores omstillingsparathed og fælles prioritering af opgavevaretagelse. Vi bestræber os på at løse opgaver, som skaber værdi for kommunes ledige borgere og vores kolleger, idet vi bidrager til ensartet og effektiv sagsbehandling på nogle helt centrale områder.
Her er et oprids af nogle af de opgaver, vi varetager:
- Sagsbehandling i forbindelse med sanktioneringer, herunder håndtering af fraværsregistreringer, rådighedsvurderinger, partshøringer og afgørelsesskrivelser
- Betjening af jobcenterets telefonlinje, hvortil alle afbud til samtaler, beskæftigelsesrettede tilbud samt diverse spørgsmål og forespørgsler bliver håndteret
- Behandling af klager i forbindelse med sanktioner
- Sagsbehandling omkring begæringer om aktindsigt – herunder vurderinger af evt. undtagelser af akter, partshøringer og afgørelser omkring dette
- Håndtering af anmodninger om indsigtsret jævnfør reglerne i GDPR
- Booking af tolkebistand til samtaler
- Afholdelse af introduktionskurser og anden relevant undervisning for kolleger i jobcenteret
Dine faglige kompetencer
Du har erfaring og trives med betjening, servicering af borgere, kunder mv.
Du har nemt ved at kommunikere mundtligt og skriftligt i et professionelt og forståeligt sprog.
Du trives med og evner løbende at opdatere dig i forhold til den nyeste lovgivning og sætte de lovgivningsmæssige rammer i anvendelse ift. vores opgaveløsning i samarbejde med dine kolleger. Samtidig evner du at omsætte og formidle lovgivning til vores kolleger og borgere, så det kan forstås.
Det er en fordel, hvis du har en uddannelsesbaggrund som socialrådgiver, administrationsbachelor, kontorassistent el.lign., og du har erfaring med administrativt arbejde.
Dine personlige kompetencer
Du skal i høj grad være forandringsparat, klar på nye opgaver og omskiftelig hverdag. Du skal hele tiden have blik for, hvordan du, med din særlige funktion og kompetencer, kan være med til at understøtte jobcenterets kerneopgaver og beskæftigelsessagsbehandlernes opgavevaretagelse, så det giver størst mulig værdi for vores borgere og virksomheder.
Følgende personlige kompetencer er nødvendige:
- Du er udpræget fleksibel i opgaveløsningen
- Du har flair for service og forandringsparathed
- Du har en naturlig, anerkendende og tydelig kommunikation med borgere, kolleger og samarbejdspartnere – både mundtligt og skriftligt
- Du arbejder med struktur, overblik og effektivitet i opgaveløsningen, så du uden problemer kan overholde tidsfrister mv.
- Du kan overskue at have mange, samtidige bolde i luften og prioritere blandt de vigtigste
- Du er udviklingsorienteret, tør gå nye veje i opgaveløsningen og du griber svære udfordringer på en konstruktiv måde
- Du er selvstændig og samtidig en god teamplayer
- Du er uhøjtidelig, ligetil, hjælpsom, har humor og ønsker at medvirke til at bevare en positiv stemning på arbejdspladsen
- Vi er en arbejdsplads med fokus på høj faglig kvalitet og faglig udvikling i fællesskab
- Vi er en organisation præget af tillid og ansvar med mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
- Vi ønsker et kollegialt fællesskab, hvor relationer opstår, viden deles, og hvor der skabes plads til nye ideer, samhørighed og kreativitet
- ”Kulturblomsten” er vores fælles afsæt for, hvordan vi møder hinanden og borgerne. Læs den her
- Vi arbejder med at give, modtage og efterspørge feedback via metoden KDP for at udvikle os fagligt
- Vi er optagede af at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft samt af at videreudvikle det gode møde med vores borgere, samarbejdspartnere og virksomheder. Derfor arbejder vi med ”Faaborg-Midtfyn Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag”. Læs mere her
- Et spændende og udviklende job
- Mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling
- Tæt ledelsesmæssig sparring og understøttelse via faste 1:1 samtaler med teamleder samt gruppemøder
- Et godt socialt miljø, hvor bl.a. stærk faglighed og samarbejde på tværs er i højsædet, og der er altid plads til et godt grin
- En moderne indrettet arbejdsplads med fleksible arbejdspladser centralt beliggende i Ringe by med gåafstand til stationen
- En arbejdsplads, der er smukt beliggende med udsigt over Ringe Sø
- Frugt- og kaffeordning samt gode kantineforhold
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.
Stillingsbetegnelse: Administrativ sagsbehandler
Arbejdssted: Arbejdsmarked, Lindevej 5, 5750 Ringe
Arbejdstid: 37 t/uge
Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller hurtigst muligt herefter.
Vi tilbyder alle nyansatte en individuel tilpasset introduktion til arbejdspladsen og til arbejdsopgaverne med afsæt i dine kompetencer, herunder tæt kollegial og ledelsesmæssig sparring i den første tid i jobbet.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Henriette Espensen på tlf. 72 53 64 29 eller fagspecialist Christine Feddersen 72 53 47 76.
Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Medsend gerne dit uddannelsesbevis. Dette skal være os i hænde senest tirsdag d. 21. maj 2024, kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 28. maj 2024.
Vi forventer, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041428