Nyheden er fra Bordtennisklubben HEP
Orientering om træning
- efter ikrafttrædelse af nyt forsamlingsforbud.
Ungdomsspillere:
Træningen for ungdomsspillere fortsætter uændret onsdag og fredag kl. 16-18, da børn og unge op til 21 år må være samlet 50 personer til idrætsaktiviteter uden overnatning.
Forældre har ikke adgang i hallen under træningen. Hvis du har spørgsmål eller skal
videregive information, så kontakt trænerne.
60+ spillere:
Forsamlingsforbud for alle voksne (over 21 år) er på 10 personer.
60+ spillere skal derfor tilmelde sig træning på www.holdsport.dk, som tidligere angivet i besked på holdsport.
Ved spørgsmål kan I kontakte bestyrelsen eller træner.
Det er afgørende at ALLE overholder reglerne om smitte forebyggelse:
- Mundbind eller visir: personer over 12 år skal bære mundbind eller visir på idrætsfaciliteter, dog ikke under træningen eller i omklædningen.
- Sprit eller vask hænder.
- Hold afstand.
- Har du Covid-19 symptomer eller afventer svar på Covid-19 test – bliv hjemme.
Vi vil under træning have fokus på sikkerhed og rengøring.
Bestyrelsen følger løbende udviklingen og vejledninger fra Bordtennis Danmark og DIF.
Trænerne og bestyrelsen i HEP